10 hunde mødte op til julefrokost med tre retters menu
De fire-benene fik særbehandling i MaxiZoo
Juletræet blev væltet. Gæsterne gik på bordet. Og ikke alle spiste op.
Sikken en fest!
I denne søde juletid, hvor venner og familie inviteres til adventshygge og gløgg, så skal de fire-benede ikke glemmes. Derfor havde MaxiZoo i
Tilst inviteret til en alternativ julefrokost søndag, hvor hunde i alle racer stod på invitationen.
10 hunde mødte op til et festdækket bord og en tre-retters menu med blandt andet stjerneskud, andesteg og sødekartofler og æbleknas til dessert.
- Det er selvfølgelig ikke menneske-mad, men hundemad som vi anretter, så det ligner menneskemad, siger Mikkel Berger, der havde ansvaret for julefrokosten.
Butikken i Tilst startede med at holde julefrokost for hunde for tre år siden, og har siden dag holdt ved traditionen og inviterer hvert år områdets hunde til julefrokost.
Se med, da hundene gik om bord i en tre-retters menu i tv-indslaget ovenfor.
Videoen er lavet af Palle Hansen.