10 biler stødte sammen

Harmonika-sammenstød på motorvej E 45 i morges - ingen personer kom til skade.

Ikke mindre end 10 biler blev kl. 6.40 i morges impliceret i et harmonika-sammenstød på motorvej E 45.

Uheldet skete i det sydgående spor, lidt syd for afkørslen mod Hadsten. Ingen personer blev skadet, oplyser vagthavende hos Århus Politi.

Sammenstødet førte til en lang kø på motorvejen, indtil de 10 biler efter en god times tid var fjernet fra vejen.

Der er endnu ingen oplysninger om årsagen til uheldet.