10-årige Keiko finder alt
Springer til, når folk mangler deres ting
Gitte Ibsen og hendes 10-årige hunhund Keiko fra Gjern står hver dag til rådighed for at hjælpe folk med at finde deres ting.
De er en del af Danmarks civile Hundeførerforenings eftersøgningskorps. Korpset råder over 100 hunde, der er parat til at finde bortkomne genstande, hvis folk ringer ind.
Hunden Keiko er en del af korpset. Hun er nemlig særdeles god til at bruge sin snude. Så god, at hun kan snuse sig frem til det meste.
Indtil videre har hun fundet lige alt lige fra nøgler, punge, briller og tasker til handsker og en enkelt havesaks.
- Folk plejer at være meget, meget begejstrede over, at en hund bare så nemt kan gå ind og løse en opgave, siger Gitte Ibsen til TV 2 | ØSTJYLLAND og fortsætter:
- Vi altid gerne prøve, men det kan da godt være, at sandsynligheden ikke er så stor. Men alt, hvad der hedder dyr, det siger jeg nej tak til. Jeg har blandt andet fået en henvendelse om, jeg kunne finde en løsgående skildpadde.
Hvis du har brug for hjælp kan kan du kontakte Eftersøgningskorpset via deres hjemmeside: http://www.dch-danmark.dk/eftersoegere_side.htm.
Øverst i artiklen kan du se en video, hvor Keiko leder efter TV 2 | ØSTJYLLANDs reporters nøgler.