10-årig truede lærer med økse
Politiet i Horsens undersøger nu en sag, hvor en 10-årig dreng angiveligt har truet sin lærer med en økse
2. jun 2015, kl. 11:09
Mere end 30 dage gammel
En 10-årig dreng har angiveligt truet en lærer på sin skole med en økse.
Den 10-årige dreng er blevet politianmeldt, efter at han onsdag i sidste uge mødte op med en økse på Løsning Skole i Løsning ved Horsens.
- Han havde øksen i hånden og truer så denne her lærer, siger politikommissær ved lokalpolitiet i Horsens Allan Munkholm til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Politiet modtog anmeldelsen knap en uge efter, at episoden udspillede sig:
- Vi er i gang med at undersøge sagen, siger Allan Munkholm.