1. maj-urostiftere er løsladt
Slipper for grundlovsforhør
2. maj 2013, kl. 09:17
Mere end 30 dage gammel
Den 23-årige mand, der onsdag blev anholdt for vold, efter han havde sprøjtet på statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) med en vandpistol under 1. maj i Aarhus, skal ikke i grundlovsforhør.
I stedet har politiet efter en juridisk vurdering besluttet at løslade ham, oplyser pressekoordinator ved Østjyllands Politi Mogens Brøndum.
Manden fra Aarhus Nord slipper ud af politiets varetægt samtidig med en 30-årig mand fra Randers, som også blev anholdt 1. maj efter at have kastet med en tomat.