BR vender tilbage til Østjylland

Salling Group forventer at åbne de første BR-butikker i løbet af foråret, efter at have overtaget brandet og lageret efter konkursramte TOP-TOY

Det gik Danmark rundt, da nyheden kom frem, om at legetøjskæden Fætter BR skulle lukke.

En kæde, der er forbundet med minder og nostalgi for mange danskere.

Men nu her en måned senere fortæller Salling Group, der står bag blandt andre Bilka, Føtex og Stormagasinet Salling, at de vil åbne 25 nye butikker og en webshop, og flere af butikkerne vil komme til at ligge i Østjylland.

- Jeg synes faktisk, det er rigtig sørgeligt, fordi det er sådan et ikon for legetøj. Vi sang sange om Fætter BR, da jeg var lille, og når min søn Carl ser det der Fætter BR-symbol, så sker der et eller andet, sagde Tina Friis Storgaard i slutningen af december til TV2 ØSTJYLLAND.
- Jeg synes faktisk, det er rigtig sørgeligt, fordi det er sådan et ikon for legetøj. Vi sang sange om Fætter BR, da jeg var lille, og når min søn Carl ser det der Fætter BR-symbol, så sker der et eller andet, sagde Tina Friis Storgaard i slutningen af december til TV2 ØSTJYLLAND. Foto: Sten Brøgger

- Aarhus og omegn er selvfølgelig et af de steder, hvor der kommer butikker, og så er der også flere oplagte steder i Østjylland, hvor der kan komme butikker, men den præcise placering er ikke endelig. Vi er stadig i gang med forhandling med udlejerne, siger Mads Grand, der er pressechef i Salling Group.

Større butikker med gammelt look

Salling Group har opkøbt BR-navnet og varelageret efter de tidligere ejere TOP-TOY, der gik konkurs på grund af en dårlig julehandel og generel dårlig økonomi.

De vil nu åbne 25 nye butikker med det kendte Fætter BR-logo, men de vil blive større og mere ensartede end de tidligere har været, og så vil Salling Group arbejde for at kæden ikke lider samme skæbne som under TOP-TOY.

- Det er jo klart, at det er noget af det, vi har overvejet. Bare fordi vi overtager navnet og muligheden for at drive BR er det ikke givet, at det bliver en succes. Vi skal være rigtige dygtige, siger Mads Grand og tilføjer, at det blandt andet også er derfor, at de kun åbner 25 butikker i Danmark.

- Men det er klart, at meget af legetøjssalget ryger på nettet, så vi står med den udfordring, at vi skal lave et stærkt univers på br.dk, men det kræver også, at danskerne stadig køber ind i de fysiske butikker.

Medarbejdernes fremtid usikker

Aftalen mellem kurator og Salling Group betød, at Salling Group alene overtog varelager samt rettigheder til BR-brandet fra kurator. Transaktionen med konkursboet omfattede ikke medarbejdere, lejeaftaler eller inventar.

Der er dog muligheder for de tidligere medarbejdere for at få deres job tilbage.

Salling Group har slået 300 nye stillinger op i forbindelse med de 25 nye butikker, og de har været i kontakt med flere af de tidligere medarbejdere.

- Vi håber da at rigtig mange af de, der tidligere var ansat, vil søge et job hos os, siger pressechef Mads Grand.

Den 29. januar var der kæmpe kø uden for BR i Bruuns Galleri i Aarhus, da kæden havde meldt ud, at de ville lukke efter jul.
IMG_5262

Ren nostalgi! Magnus har 114 ghettoblastere i sin stue

IMG_1327

Skoleleder efter lokal nedlukning: - Det er synd for børnene

Skærmbillede 2021-04-16 kl. 20.20.54

Dyre dråber til dyrene: - Det giver os en kæmpe merudgift

Viby Gymnasium

Sogn i Aarhus lukker ned efter høje smittetal

Øl

Hjemme-ølbrygning er blevet en populær hobby under Corona: - Det er fuldstændig eksploderet

politibil

Efter flere skudepisoder i Aarhus: Politiet genindfører to visitationszoner

Dagens mest læste