Kasper Junker: AGF er en større klub end Randers

Kasper Junker er en af de spillere, der har taget turen fra Randers til Aarhus

01:23

AGF tager søndag på hjemmebane mod Randers FC i et vaskeægte lokalopgør. Det er det første indbyrdes opgør mellem de to rivaler.

- Jeg tror, det bliver utrolig sjovt, det bliver helt sikkert spændende. Jeg tror, det bliver en rigtig god kamp, den glæder vi os rigtig meget til alle sammen, siger Kasper Junker 

Læs også Østjysk Superliga-derby på søndag: Drillerierne er startet

Kasper Junker er en af tre spillere i den nuværende AGF-trup, der tidligere har tørnet ud for Randers FC. Og for Kasper Junker bliver det første gang, at han skal møde sit tidligere hold.

- Det er altid lidt specielt. Nu er det så første gang, at jeg prøver det, men jeg kan godt mærke, at jeg er spændt, og jeg glæder mig til at møde de gamle, og så er man altid lidt mere tændt og vil gøre det godt, siger Kasper Junker.

00:52

AGF og Randers FC har haft travlt med at drille hinanden på de sociale medier forud for søndagens kamp

Luk video

 Randers FC har ellers sluttet over AGF i tabellen de seneste år, så spillerflugten mod de hvide kan virke lidt underlig, men ifølge Kasper Junker er AGF bare større.

- AGF er en større klub end Randers, både med omtalen og hele dækningen, der er af klubben og fansene er utrolig gode. Det er et skridt op, det synes jeg også selv, at det er, siger Kasper Junker.