Glen om Gravgaard-kommentar: Helt håbløst sagt!

AGF-træneren mener ikke, at Michael Gravgaard kunne tillade sig at nævne muligheden for, at Ólafur Kristjánsson selv kunne sige op

Debatten var livlig, da tirsdagens gæster i Fodbold med Horup diskuterede Michael Gravgaards kommentar i forrige uges program.

Her bragte Randers FC-direktøren selv den mulighed i spil, at klubbens islandske træner Ólafur Kristjánsson selv kunne tage sit gode tøj og gå.

Her kan du høre uddraget, hvor Michael Gravgaard nævner muligheden for at Ólafur Kristjánsson selv siger op. Fra Fodbold med Horup 29/08 2017.

- Er det helt utænkeligt, at Ólafur kommer og siger "Ved I hvad, jeg er glad for tilliden, men jeg tror faktisk ikke, jeg er den rigtige mand"?, spurgte Michael Gravgaard i programmet.

Den udtalelse var ikke populær hos tirsdagens panel.

- Han er jo ikke fuldstændig ny i fodboldverdenen. Han ved jo godt, at hvis han siger sådan noget, så tænker samtlige mennesker, der sidder ude bag skærmen; "Hold da kæft, mand!", lød det fra Århus Stiftstidendes chefredaktør, Jan Schouby, inden han blev suppleret af Allan Pedersen fra Ekstra Bladet.

- Det kommer lige i direkte forlængelse af et møde, hvor man egentlig troede, der var en afklaring. Og så stiller han spørgsmålstegn ved, om den afklaring overhovedet var der. 

AGF-træner Glen Riddersholm var heller ikke ligefrem begejstret for den måde, Michael Gravgaard håndterede situationen på.

- Kan vi ikke bare sige, at man nogle gange kommer til at sige noget, man i bagklogskabens lys kan se, ikke var så smart? 

- Uanset om man er Randers-mand, AGF-mand eller hvor hulen man kommer fra. Det der er jo helt håbløst sagt. Slut!, lød den kontante udmelding fra Glen Riddersholm.

- Hvis "PC" (Peter Christiansen, sportschef i AGF, red.) sad her og sagde det i et program, så ville jeg blive stiktosset. For hvis vi havde afstemt det og havde en agenda for, hvordan en given tv-udsendelse skulle være, så er det fint, men uanset hvad er det der ikke i orden.

Tirsdag aften fik det så Randers FC-direktøren til tasterne.

- Spørgsmål i forrige FMH. Kan du garantere OK er træner mod AGF? Svar: Nej, OK kan jo vælge at gå selv. Ren logik Glen, skrev Michael Gravgaard på Twitter.

Ólafur Kristjánsson har som bekendt ikke valgt at gå selv, og derfor må man formode, at han er at finde på bænken, når AGF tager imod Randers FC i det østjyske fodboldderby på lørdag klokken 16:00.

Se hele tirsdagens Fodbold med Horup HER - gæsterne er Glen Riddersholm, Ólafur Kristjánsson, Allan Pedersen og Jan Schouby.

corona vaccine

Ikke meget skal gå galt, før den nye vaccineplan skrider, vurderer analysevirksomhed

Lige nu
corona

liveblog COVID-19 LIVE: 394 nye smittede med coronavirus

Faste vaccinationssteder på vej

play Region Midtjylland er begyndt på hjemmevaccination

Munkholm afsnit 1 DIGI

play Serie: Tidligere zoo-ejer slipper ikke helt sit livsværk endnu

Isabella og Moffe

VIDEO: Efter et år i isolation får Moffe endelig sin vaccine

Bertram Lyng Engelsted Jarkilde og Oskar Duvier Mehlbye

play De har forberedt sig i et år: Nu får Bertram og Oskar deres store drøm opfyldt