Drillerierne fortsætter: Se AGF's stikpille til Randers FC

Som det efterhånden er blevet vane, så flyver drillerierne frem og tilbage mellem AGF og Randers FC, inden de mødes. Således også op til ugens derby

Lørdag er der østjysk Superliga-derby, når AGF og Randers FC mødes på Ceres Park.

Og for at fyre op under løjerne, har AGF i dag indrykket en annonce i Århus Stiftstidende, hvor de prikker Randers FC for at være tv-stjerner. Her henvises naturligvis til den opsigtsvækkende programserie 'Backstage', hvor tv-kanalen Canal 9 har fået lov at komme helt tæt på den kronjyske fodboldklub.

Se hele AGF-annoncen i Århus Stiftstidende her.
Se hele AGF-annoncen i Århus Stiftstidende her. Foto: stiften.dk

På annoncen ser man seks mænd i badeshorts i bedste Paradise Hotel-stil, men hvor ansigterne af Marvin Pourié, Jonas Bager, Kasper Fisker, Michael Gravgaard, Ólafur Kristjánsson og Mads Agesen er photoshoppet ind.

Hov, hvorfor er Kasper Fisker med?

Nogle undrer sig måske over, at Kasper Fisker - der inden sæsonen skiftede fra Randers FC til Brøndby - er at finde på annoncen. 

Men som et yderligere drilleri har AGF valgt at give Kasper Fisker en Brøndby-tatovering på brystkassen, og nederst på annoncen står der "P.S. Ham med Brøndbytatoveringen kommer desværre ikke."

Endnu har Randers FC ikke svaret på AGF's annonce, men mon ikke Hestene kommer med et modsvar.

Lang historie med drillerier

Tilbage i marts var det i hvert fald Randers FC, der startede drillerierne, og det førte til en lang og underholdende udveksling af drillerier, hvor begge klubber (og visse spillere!) den gas på nettet op til kampen.

Først drillede Randers FC sine aarhusianske kolleger på Twitter.

Det fik AGF til at svare igen med en annonce, der blev indrykket i Randers Amtsavis.

Michael Gravgaard tog drillerierne skridtet videre, da han i en video sidder på toilet og foregiver at tørre sig med en AGF-trøje med Mustafa Aminis navn på ryggen.

Og indimellem drillerierne, udtalte den daværende Randers-spiller Kasper Fisker så, at han hader AGF og ikke kan lide Mustafa Amini. 

Alle drillerierne kulminerede i en højdramatisk fodboldkamp på BioNutria Park den 10. marts. Kampen endte 1-1, og bød både på begravelsesmusik, hadske tilråb, hele 13 gule kort og et enkelt rødt.

Herunder kan du se den tifo, som Randers FC-fansene havde lavet til kampen.

Lad os håbe, at kampen på lørdag bliver lige så medrivende!

Braget mellem AGF og Randers FC begynder klokken 16:00 på Ceres Park i Aarhus.

De seneste ti opgør mellem AGF og Randers FC

image00007

Tvillinger er i talent-finale med hver sit projekt

hornslet skole

Skole hjemsender 17 lærere og flere klasser efter smitteudbrud

Å

Efter flere års kamp: Ny bro bliver muligvis en realitet

Michael Bang Henriksen

liveblog COVID-19 LIVE: Danskerne ser lige så mange som inden nedlukning i december

Vesterbros Bodega

Bodega må slå dørene op – men ejeren vil ikke med alle reglerne

politi

16-årig fik beslaglagt motorcykel

Dagens mest læste