Direktør efterlyser tyrkisk passion hos danske fodboldfans
Mange herboende Galatasaray-fans er mødt op på Ceres Park
AGF spiller tirsdag aften venskabskamp mod tyrkiske Galatasaray, og specielt de tyrkiske fans har vist stor interesse omkring kampen, oplyser AGFs direktør Jacob Nielsen.
Læs også
- Der har været stor interesse fra de herboende tyrkiske fans, men faktisk også fra tyrkere rundt omkring i Skandinavien, selvom det rammer meget i deres ferie, der er rigtig mange, der er i Tyrkiet i øjeblikket, siger Jacob Nielsen.
Det kommer dog ikke bag på ham, at der er så stor interesse fra de tyrkiske fans, som han kalder passionerede. En passion han efterlyser hos de danske fodboldfans.
Læs også
- Slet ikke, de er ekstremt passioneret, noget som vi danskere burde tage til os. En gang imellem går det lidt over gevind, det skal vi ikke tage til os, ellers er de jo ekstremt passioneret omkring deres fodbold, så hvis vi kunne få bare en lille brøkdel flere af de aarhusianske publikum til at være på samme måde, så er vi kommet rigtig langt, siger Jacob Nielsen