AGF'ere skal have boldøjet tjekket

AGF's førsteholdstrup skal have tjekket deres syn ved en optiker.

Foto: Ole Lind - Ritzau Scanpix

Alle spillerne i AGF's superligatrup skal i morgen have tjekket deres syn, så det i hvert fald ikke er upræcise sigtekorn, der kan koste pladsen i Superligaen.

- Jeg har det sådan, at det er de små procenter, der gør forskellen i eliteidræt, også det optikeren kan gøre for spillerne, siger træner Ove Pedersen. Ud over en normal synstest skal spillerne også have testet deres evne til at fokusere.