AGF slår OB i playoff og er klar til europæisk fodbold

AGF tog onsdag den sidste danske plads i Europa, da holdet hjemme slog OB i Superligaens Europa Playoff-kamp.

Bronzevinderen fra AGF slog onsdag aften hjemme fortjent Superligaens nummer syv, OB, med 2-1 i Europa Playoff-kampen, og holdet fra Aarhus sikrede sig dermed den sidste danske plads i europæisk fodbold næste sæson.

Det er første gang siden 2012, at AGF skal ud og prøve kræfter med europæisk fodbold, når holdet den 27. august træder ind i Europa Leagues første kvalifikationsrunde.

Ud over AGF skal også FC København og Sønderjyske forsøge at kvalificere sig til Europa League, mens mestrene fra FC Midtjylland skal spille Champions League-kvalifikation.

AGF-sejren kom i hus efter en hård fight, hvor hjemmeholdet kunne notere sig for flest chancer.

Der skulle dog gå lidt tid, før holdet kom foran.

For da ingen hold, på nær en enkelt chance hver, blev farlige i de første 44 minutter, var det derfor først i halvlegens slutning, at AGF's Bror Blume brød dødvandet.

Efter flotte kombinationer tog han chancen fra kanten af straffesparksfeltet, og han knaldede bolden i mål langs det våde græs.

Med sejren over OB skal AGF skal ud og prøve kræfter med europæisk fodbold.
Med sejren over OB skal AGF skal ud og prøve kræfter med europæisk fodbold. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Fordoblede AGF's føring

OB skulle derfor jagte efter pausen, men der var blot spillet et minut af anden halvleg, da angriberen Patrick Mortensen fordoblede AGF's føring.

Han blev lidt besynderligt spillet fri af en tackling og sendte sikkert bolden ind bag Oliver Christensen i OB-målet.

Hollandske Kevin Diks burde bare et minut senere have lukket kampen for AGF, men skarpheden udeblev.

I stedet kom der igen spænding i kampen, da unge Max Fenger lidt efter headede Kasper Larsen fri, og han reducerede til 1-2 for fynboerne.

OB forsøgte herefter at få etableret det nødvendige pres for udligningen, men AGF holdt stand til stor glæde for publikummet på Ceres Park.

173405868_2990697634550447_4263271679499917763_n

Lang kø til prisvindende ishus: - Vi er lidt presset

Skærmbillede 2021-04-17 kl. 12.54.48

Planlagde sin egen begravelse - nu har Stinne fået et nyt hjerte

Hospitalseng

Laveste antal indlagte siden starten af november

86d0c7c5-25e8-492e-9aee-4e9a440c2780

Hjemmeside udpeger Danmarks bedste kommune – se hele listen her

slhjwu8plmslqa00u20210416130349

Huslejestigninger og dobbelt løn - Jes og de andre lejere er ikke tilfredse

IMG_5262

Ren nostalgi! Magnus har 114 ghettoblastere i sin stue

Dagens mest læste