AGF drømmer om sæsonrekord mod Viborg

AGF drømmer om 14.000 tilskuere i skæbnekampen mod Viborg

Søndag klokken 16.00 spiller AGF hjemme mod Viborg, og selv om aarhusianerne ikke selv kan afgøre det, er klubbens fans i gang med at drømme om at kunne undgå nedrykning allerede i morgen.

Det kræver en sejr over Viborg, og at Silkeborg samtidig ikke får fuld gevinst i Aalborg. 

Optimismen kan også mærkes på billetsalget, og i AGF-lejren drømmer man om at slå sæsonrekorden på 13.658 tilskuere fra en efterårskamp mod Brøndby IF.

Vi sælger billetter i stor stil, og vi nærmer os 14.000 billetter, så det ser ud til, at vi kan slå sæsonrekorden fra i efteråret, siger kommunikationschef Søren Højlund Carlsen til TV2 ØSTJYLLAND. 

Han mener dog ikke, at skinnet skal sælges endnu, da der ofte ikke kommer helt så mange mennesker, som der er solgt billetter til.

Men det er selvfølgelig glædeligt. Der bliver godt vejr og en spændende kamp, og der er jo umiddelbart mere på spil end for 14 dage siden, men fokus for holdet er stadig at forberede sig på de kommende playoffkampe, siger Søren Højlund Carlsen. 

 

Viby Gymnasium

Sogn i Aarhus lukker ned efter høje smittetal

Øl

Hjemme-ølbrygning er blevet en populær hobby under Corona: - Det er fuldstændig eksploderet

Samsøfærgen

Ups! Færge påsejler spritny hurtigfærge

IMG_1327

Skoleleder efter lokal nedlukning: - Det er synd for børnene

Skærmbillede 2021-04-16 kl. 20.20.54

Dyre dråber til dyrene: - Det giver os en kæmpe merudgift

Street food randers

Østjyske street food-markeder åbner ikke

Dagens mest læste