Horsens-træner mangler 20 point for at fuldføre mission

Efter fredagens nederlag på 2-4 på udebane til FC Midtjylland var AC Horsens-træner Bo Henriksen afklaret

Fredag aften tabte AC Horsens 2-4 på udebane til topholdet fra FC Midtjylland, efter et opgør hvor gæsterne forsøgte at presse midtjyderne.

Efter kampen var Horsens-træner Bo Henriksen afklaret med nederlaget.

- Vi gjorde, hvad vi kunne. I de første 35 minutter var vi godt med, men vi må også bare erkende, at vi mod FC Midtjylland er oppe imod Danmarks bedste hold.

- Det må man acceptere en gang imellem, siger træneren, der generelt mener, at Horsens-mandskabet er på vej i den rigtige retning.

Holder sig i toppen

- Det betyder meget, at vi holder os til i toppen i øjeblikket. Det gælder om at vinde så mange fodboldkampe, at vores mission på den lange bane kan fuldføres.

- Vi er i øjeblikket godt på vej, men vi har ikke fuldført noget endnu. Vi mangler 20 point endnu, før missionen om at undgå nedrykning skal lykkes, konkluderer træneren.

Han henviser til, at Horsens i øjeblikket indtager en placering blandt de seks bedste hold, der ikke skal spille med om nedrykning. 

AC Horsens' Alexander Ludwig (t.v.) i en duel med FC Midtjyllands Alexander Sørloth.
AC Horsens' Alexander Ludwig (t.v.) i en duel med FC Midtjyllands Alexander Sørloth. Foto: Claus Fisker - Ritzau Scanpix

- Samtidig betyder det jo også noget økonomisk for os, at vi holder os til i toppen, siger Henriksen med henvisning til den forestående uddeling af tv-penge, der blandt andet bliver fordelt efter klubbernes placering i tabellen.

Bekymrer sig ikke om dødbolde-scoringer

Horsens-træneren var heller ikke bekymret for, at hovedparten af Horsens' mål bliver scoret efter dødbolde.

 - Jeg ville være mere bekymret, hvis vi ikke fik scoret mål, siger træneren, der også så sit hold score et enkelt af fredagens mål imod FC Midtjylland efter en dødbold.

 - Vi kommer til chancerne i åbent spil, og på et tidspunkt går de jo også i kassen. Så længe vi får scoret vores mål, så er det for mig ligegyldigt, om målene kommer fra månen, konstaterer den karismatiske træner med et smil.

Næste opgave for Horsens bliver et opgør hjemme mod de forsvarende mestre fra FC København.

FC MIDTJYLLAND - AC HORSENS 4-2 (2-1)

Skærmbillede 2021-03-07 kl. 19.21.56

Kira og Anne Margrethe har været isoleret i et år

Mathilde Sjuusk rapper

play VIDEO: Mathilde kedede sig under corona - så hun begyndte at rappe

060321 Senfølger Marathonløber 1930 VTR.00_02_09_00.Still001

play Smittet for et år siden: Joan er stadig hæmmet af senfølger

et år m corona

Et år med corona: Sådan har smitten udviklet sig i Østjylland

Lige nu
corona

liveblog COVID-19 LIVE: Andet tilfælde af brasiliansk variant fundet i Danmark

COVID-19 corona test forum horsens

513 nye smittede med coronavirus