Horsens-træner hylder fans for stærkt hjemmefort

Horsens har efter søndagens 1-1-opgør mod FCK ikke tabt i ti hjemmekampe i streg, hvilket er ny klubrekord

Horsens fik søndag 1-1 hjemme mod FC København, og det var samtidig tiende ligakamp i streg, hvor Horsens ikke tabte på hjemmebane. Det er ny klubrekord.

Horsens-træner Bo Henriksen tilskriver tilskuerne en stor del af succesen. De ved, hvad de får, når de kommer på stadion, mener han.

- Selv om mange folk ikke synes det, så har vi et rigtig fedt hjemmepublikum. Når vi får et indkast, så begynder de at klappe og huje, og det giver en stressfaktor hos modstanderen, mener Bo Henriksen. 

De fremmødte på stadion har især oplevet et Horsens-hold, der tager sig god tid på dødbolde, hvor mandskabet da også har været uhyggeligt effektivt.

14 ud af holdets 20 scorede mål i denne sæson er således kommet efter en dødbold.

- Tilskuerne har oplevet, hvor giftige vi er på lange indkast, og så er det klart, at de går amok, når vi får et indkast, selv om det nærmest er på egen banehalvdel nogle gange.

quote Vi er i trygge rammer her, og så har vi bare skabt et stærkt fort. Ingen har været i nærheden af at vinde her i denne sæson

Cheftræner i AC Horsens, Bo Henriksen. 

- Vi er i trygge rammer her, og så har vi bare skabt et stærkt fort. Ingen har været i nærheden af at vinde her i denne sæson, siger Bo Henriksen.

Horsens spillede en meget fysisk kamp og tacklede igennem på FCK-spillerne, der flere gange viste store frustrationer.

Det udmøntede sig i et direkte rødt kort til FCK's Benjamin Verbic, da han sparkede ud efter Horsens' Jonas Thorsen. 

Horsens kom foran mod FCK, men københavnerne udlignede et kvarter før tid.
Horsens kom foran mod FCK, men københavnerne udlignede et kvarter før tid. Foto: Frank Cilius - Ritzau Scanpix

Det fysiske spil var også en klar del af planen inden opgøret, fortæller Bo Henriksen.

- Vi var godt klar over, at FCK er presset for tiden. Derfor skulle de have en fight, og vi skulle gå lidt til den, uden vi på nogen måde gik over stregen, lyder det fra træneren.

Man skal helt tilbage til april for at finde Horsens' seneste hjemmenederlag. Siden har mandskabet hentet seks sejre og fire uafgjorte på eget græs.

politibil

Politiet uddeler bøder og lukker vandpibecafé i Brabrand

IMG_9091

play Er der plads til flere borgere i Balle?

UNADJUSTEDNONRAW_thumb_18e

Siv lever efter sin menstruationscyklus: - Jeg har fundet ud af, hvor vigtigt det er

DSC_0062

Fakkeloptog mod coronarestriktioner slutter fredeligt

politibil

Politiet har fundet gerningsmand ved røveri i Kvickly

96f50bfe-ee7a-4c4d-a549-2f3b20c5c7f8

Antal indlagte falder, men stor genåbning vil være "leg med ilden", advarer overlæge