Bo H's opskrift: Vi skal arbejde hårdere end Helsingør

AC Horsens får lørdag besøg af Helsingør, og for at slå oprykkerne vil manageren se sit hold knokle ekstra meget

AC Horsens røg onsdag ud til Danmarksserieholdet Holbæk i DBU Pokalen, og i sidste runde af Superligaen skulle der en overtidsscoring af Tobias Arndal til for at tage point med hjem fra Haderslev.

Faktisk er det seks runder siden, at horsensianerne hentede den seneste af deres hidtil tre sejre i denne sæson. Og derfor kræver manager Bo Henriksen, at hans hold går på banen med en god omgang arbejdsmoral i rygsækken, når Helsingør lørdag gæster CASA Arena. 

- Der skal arbejdes hårdere end Helsingør, vi skal arbejde endnu mere, end vi har gjort i alle de andre kampe, forklarer Bo Henriksen.

Horsens har fire hold i hælene i kampen om pladsen i top 6, og derfor skal der kæmpes, så man kan komme tilbage på sejrssporet.

- Når man spiller fodboldkampe, skal man ville det mere end modstanderne. Man skal turde mere end modstanderne, siger Bo Henriksen og fortsætter.

- Man skal have en eller anden fornemmelse af, at man kan noget bedre end de andre kan. Og hvis man starter med at arbejde hårdere, løbe mere, går hårdere ind i duellerne, vinde sine dueller og ville slå ihjel for hinanden, så er vi nået lang.

- Så kan alle de andre facetter af spillet, både de taktiske og de spillemæssige, komme til sin ret efterfølgende. Men hvis vi starter der, så har vi gode forudsætninger.

AC Horsens' kamp mod FC Helsingør spilles lørdag klokken 16:00.

Herunder kan du se hele tirsdagens udgave af Fodbold med Horup, hvor AC Horsens-profilen Kjartan Finnbogason var gæst. Du kan også høre den som podcast HER.

 

politibil

Politiet uddeler bøder og lukker vandpibecafé i Brabrand

UNADJUSTEDNONRAW_thumb_18e

Siv lever efter sin menstruationscyklus: - Jeg har fundet ud af, hvor vigtigt det er

imagescaler

Vinder MGP med sang om handicappet søster: - Jeg gad godt skrive en sang om de særlige

a09a6faa-0fea-48d0-9971-ad468d148e32

Foråret begynder med gradvist koldere vejr

DSC_0062

Fakkeloptog mod coronarestriktioner slutter fredeligt

politibil

Politiet har fundet gerningsmand ved røveri i Kvickly