AC Horsens redder et enkelt point i overtiden

På trods af at Sønderjyske var i kontrol i store dele af kampen, så fik holdet kun ét point mod Horsens

Lørdag spillede Sønderjyske 2-2 mod AC Horsens på hjemmebane i Alka Superligaen.

Det var en kamp, der ikke bød på mange chancer til nogen af holdene. AC Horsens kunne ikke få det offensive spil til at fungere, men med to scoringer på dødbolde fik holdet alligevel et point med hjem.

Med det uafgjorte resultat rykker AC Horsens op på en fjerdeplads i Superligaen med 13 point - Sønderjyske ligger nummer syv med ti point.

I det 22. minut kom backen Simon Poulsen på måltavlen for Sønderjyske. Fra venstrekanten tog han et træk ind i banen, og han lagde bolden over i det fjerne hjørne med indersiden.

Det var den tidligere landsholdsspillers første mål i mere end to år. 

Fem minutter før pausen slog hjemmeholdet til igen.

Denne gang var det på en omstilling. I et rush frem mod AC Horsens' forsvar fandt Philip Zinckernagel til venstre for sig Christian "Greko" Jakobsen, der kunne sparke bolden over i det lange hjørne.

2-0 til hjemmeholdet var resultatet ved pausen, og AC Horsens-træner Bo Henriksen skulle grave dybt i værktøjskassen for at finde et modsvar, der kunne få Horsens på vinderkurs.

Forud for sæsonen skiftede Niels Lodberg assistenttrænerjobbet hos AC Horsens ud med det samme job hos Sønderjyske, og man kunne fristes til at tro, at han ikke har smidt AC Horsens' playbook ud endnu.

Sønderjyske havde kontrol over kampen og havde et modsvar til det, som Horsens kom med. 

Det lignede længe en sikker Sønderjyske sejr, men i kampens sidste 15 minutter fik Horsens vendt tingene rundt.
Det lignede længe en sikker Sønderjyske sejr, men i kampens sidste 15 minutter fik Horsens vendt tingene rundt. Foto: Claus Fisker - Ritzau Scanpix

Boldene blev som oftest slået langt, og der manglede nogle kreative kræfter på midtbanen hos Horsens, der kunne skabe noget på egen hånd.

Men reduceringen kom dog alligevel. På et langt indkast ind i Sønderjyskes felt var det Bubacarr Sanneh, der i det 75. minut kom først med hovedet, og headede bolden i nettet til 1-2.

Tre minutter inde i overtiden kom udligningen så. Et frispark blev sparket ind i feltet, og bolden dumpede ned foran Tobias Arndal, der let kunne sparke bolden i nettet.

Kampen sluttede 2-2, og den sene udligning betyder, at Sønderjyske nu har smidt ni point væk i overtiden over fire kampe i denne sæson.

12f65654-7240-4ef8-8000-1f0e5cd02ae7

Her er vores kort på hånden i den danske teststrategi

20200204-233208-L-1920x899we

Kunder raser: Har ikke fået penge retur for aflyst koncert

lystrup spejdergruppe

play Slut med online-møder: Nu glæder de sig til sammenhold og lugten af røg

Morten Østergaard

Exit overrasker ikke baglandet: - Krænkelsessager har sat et stort præg på Radikale Venstre

Pia Ebdrup ny

play Pias tænder smuldrer væk - har fået regninger for 150.000 kr.

IMG_3125

play Risiko for angreb i bandekonflikt forlænger opholdsforbud på rockeradresser