Zombier til fødselsdag

Lokalt filmhold giver sig i kast med en klassiker

01:46

1 af 2

Et aarhusiansk filmhold laver i denne weekend en nyfortolkning af den klassiske film "90 års fødselsdagen," der bliver sendt hvert år til nytår - men den nye film har helt specielle gæster til bords.

Filmen har årtier på bagen, men nu bliver den genindspillet i Aarhus i en nyfortolket udgave - med zombier som bordherrer til Miss Sophie.

- Det kan selvfølgelig godt være lidt skræmmende at begynde at rode med noget, som sidder så godt fast i folks hoveder, siger instruktør Jonas Kvist Jensen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Og der er styr på alle detaljer. Selve kulissen har taget 14 dage at sætte op - en tro kopi af kulissen i den originale film.

Produktionsholdet har flere film bag sig, der er optaget i Aarhus - i vidt forskellige genrer - og skuespillerne foran kameraet er også lokale.

Nu håber holdet bag zombieudgaven, at den kan komme på skærmen næste nytår.

Du kan se mere om filmen i indslaget over artiklen.