Wieghorst: Modstanderen pakkede sig

01:52

1 af 2

AGF måtte nøjes med uafgjort 0-0 hjemme mod Sønderjyske i 14. spillerunde i superligaen, og trods massiv boldbesiddelse i specielt første halvleg, så var det småt med chancer, da Sønderjyske pakkede sig foran eget mål.

- Der var ikke så mange chancer, men vi forsøgte at komme frem til dem. Vi manglede muligvis lidt kvalitet på den sidste del af banen, men vi forsøgte. Og det var holdet på banen, der forsøgte, det var det ene hold, siger Morten Wieghorst.

Han erkendte, at det var svært for AGF at komme frem til de helt store chancer mod Sønderjyske.

- Der er ikke så meget plads at spille på, det gør det svært. Vi vil stadig forsøge at forbedre os i den afdeling. Men det er klart, at når modstanderen står lavt og forsvarer, og de er hårdt kæmpende, så er det svært, siger AGF-træneren.

Se hele interviewet med Morten Wieghorst i videoen ovenfor.