Forestil dig, at du er omgivet af flere hundrede kilo slik og flere hundrede sodavand. Den verden har, siden jeg var 12 år, ikke været fiktiv. Det var vores garage.
Jeg bor i Aarhus med min kæreste, men kommer fra den lille by Gram i Sønderjylland, hvor alle ved, hvem der snakkes om, når man siger slagteren, bageren eller brugsuddeleren. Og sliksælgeren kender folk også. Det er min far, John.

Jeg er kort sagt vokset op i slikhimlen, og mine legekammerater dengang farede også til himmels, når de besøgte mig til computerhygge på værelset.
Min far og mor kalder mig uden at tøve en sliknarkoman, men har altid ment, at frihed under ansvar var den rigtige opdragelse i forhold til søde sager. Og det virkede også. Derhjemme. Dengang var mit sukkerforbrug ikke ekstremt. Det skulle dog ændre sig, da jeg fløj fra reden.

I dag er jeg 24 år og flyttet hjemmefra. Mit sukkerforbrug er eksploderet, efter jeg nu tjener mine egne penge og styrer mit eget liv.

De fleste dage starter med to chokoladecrossianter, to chokoladeruller med karamelfyld og en halv liter sodavand. Til middag er der lige knap plads til en halvkedelig sandwich, inden sukkerforbruget igen eksploderer om eftermiddagen med en pose bolsjer og sodavand. Om aftenen spiser jeg lidt aftensmad, inden dagen afsluttes med knap et halv kilo bland selv slik og en sodavand.

Du tænker måske: Kan han ikke selv se, at det er galt? Jo. Det kan jeg godt. Og alle omkring mig deler formentlig den tanke. Mine kolleger og kæreste pointerer det ofte.
Jeg har et problem. Et stort problem, som jeg nu vil gøre noget ved. For alvor. Jeg vil have et sundere forhold til sukker, og alt det starter med et forsøg, hvor jeg vil vænne min krop til slet ikke at få søde sager – herunder også ting med sødestof i.
Derfor vil jeg gennemføre 10 dage helt uden sukker. Det lyder måske ikke af meget for dig, men for mig er det en kæmpe udfordring. Det vil du også fornemme senere.

Jeg vil tage dig gennem dag for dag, for jeg lover, at der sker spændende ting hver dag. Jeg kan allerede afsløre og advare mod, at du vil opleve frustrationer og nedturer. Men du vil også møde små løsninger på problemet. Løsninger du måske selv kan bruge, hvis du vil smide lidt af sukkeret i hverdagen.
Løsningerne findes (måske) hos diætisten eller kostvejlederen. Og måske har tandlægen et trick, eller hypnotisøren har en gylden genvej. Lad os se. Nu starter forsøget.

Det er første dag, og tankerne om projektet flyver rundt. Jeg har en travl arbejdsdag foran mig med optagelser til Youtube-serien om det her projekt.
Jeg skal besøge Anne Ravn, der er klinisk diætist på Aarhus Universitetshospital. En af de hellige. Fordomme er der nok af. Men Anne møder mig med et kæmpe smil og kommentaren: ”Du ser knaldhamrende godt ud”. Og lige der må jeg indrømme, at hun finder vejen til mit hjerte.
Klokken nærmer sig kaffetid, og jeg har stadig ikke spist. Jeg kan ikke overskue, hvad jeg må spise. Det undrer ikke Anne.
- Det svarer til, at du bliver dumpet ud af et fly på den anden side af jorden og skal lære at leve der. Det er en helt ny verden, siger hun.

Efter besøget hos Anne kører tankerne om slik rundt i hovedet. Jeg får spist lidt knækbrød, men det stiller ikke sukkertrangen. Om aftenen kommer uroen, som Anne allerede har fortalt om.
- Der er en risiko, når du siger, at du slet ikke må spise slik. Hvis du siger til dig selv, at du ikke må kigge på røde biler i trafikken – Ja, så kommer du da først til at tænke over det hele tiden, forklarer Anne.

Jeg bliver nødt til at have noget hjælp til at få sukkertankerne ud af hovedet. På nettet står der, at hypnose kan hjælpe. Så jeg ringer til hypnotisøren Torben og aftaler en tid senere på ugen. Det skal prøves.

Forskellige salater i haven og friske bær på bordet. Det virker næsten så sundt, at det smitter. Jeg er på besøg hos Anette Harbech Olesen, der har skrevet flere bøger om sund mad og sukker.
Igen har jeg ikke spist hele formiddagen. Derfor vil Anette vise mig, hvad jeg må spise i den nye sukkerfrie verden, jeg er havnet i.
Et stabilt blodsukker gennem dagen er ifølge hende det bedste kostråd, man kan give. Det forebygger sygdomme og giver den bedste energi i løbet af dagen.

Derfor er det blodssukkerstabiliserende måltider, der er på programmet. Vi starter med en stenalderbolle med hummus. Jeg fristes til at sige: ”WTF?” Jeg sidder og spiser stenalderboller med hummus, og det smager faktisk okay.
Det er på trods af, at fordommene om helsefreaks kører i baghovedet. Jeg har altid haft det svært med broccoli-dikterende sundhedsfrelsere, men også Anette er sød. Så den fordom ryger i graven.
Efter den hovedrystende oplevelse af, at stenalderboller og hummus måske er noget for mig, fortsætter vi til snackafdelingen.

Her er jeg på hjemmebane, men jeg har allerede luret, at lakridskonfekten på bordet nok ikke er, hvad det udgiver sig for. Det er selvfølgelig en dadelbaseret lakridskonfekt.
Smagen kan jeg vel bedst beskrive som stærk lakrids med meget tæt og blød konsistens. Også dét smager overraskende godt, og jeg spørger flere gange, om der er tilsat sukker, men nej. Ingen sukker.
Der findes altså mange sukkerfrie, og til min overraskelse, lækre alternativer. Men den sidste nedtur har ikke ramt mig endnu. Det er helt sikkert.
Pssst! Forresten kan du læse de sukkerfrie opskrifter her:

Jeg er for alvor i gang med projektet, og dynen trækker allerede efter få timer på arbejdet. Frustrerende. Jeg kan mærke, at trætheden mindsker mine smil og kække bemærkninger.

Jeg møder en altid frisk kollega på gangen, men går derfra med en træls følelse. - Michael. Du er da blevet lidt kedelig, siger hun.
Det rammer hårdt. Faktisk er det præcis, hvad jeg frygtede inden projektet startede – at min personlighed ville ændre sig på grund af sukkerstoppet.

Er det sukkeret, som har holdt mig frisk og kæk, eller er det den totale mangel på sukker i projektet, der sætter mig socialt ud af drift? Ja. Tankerne er mange, når jeg ligger i sengen om aftenen.

Jeg sidder i en sofa med kolde og svedige håndflader hos en mand, jeg ikke kender. Om lidt vil jeg lukke mine øjne og lade hans stemme forføre min underbevidsthed.
Du har sikkert gættet, at jeg er hamrende nervøs for hypnose. Tanken om at miste kontrollen og lade en anden rode i hjernen. Puha.
Hypnotisøren hedder Torben Holst. En flink mand med fuldskæg, der er lige så sort som hans tøj. Jeg sidder i sofaen og svarer på spørgsmål fra Torben.
Hvad er sukker for dig?
- Det er en nydelse at kunne sætte tænderne i slik og sodavand om aftenen.
Hvad er dit mål?
- Mit mål er at komme af med det automatiske sukker. Altså sukker på arbejdet, der får dagen til at fungere.
Sådan fortsætter det en halv time, inden tiden er kommet. Jeg skal over i stolen.
Jeg lukker øjnene og skal trække vejret dybt. Torben tæller ned. 20, 19, 18 – du falder mere og mere til ro – 17, 16, 15. Sådan fortsætter det indtil nul.
- Forestil dig, at du ser en lang gang med en masse bøger.
Jeg forsøger, så godt jeg kan, at forestille mig alt, hvad Torben fortæller. Jeg føler mig fuldstændig i kontrol. Jeg kan jo bare rejse mig og gå.
Men midt i hypnosen bemærker jeg alligevel noget.

Mine arme er tunge. Vanvittigt tunge. Jeg er i tvivl, om jeg kan flytte dem. Jeg vælger ikke at prøve – hypnosen skal ikke brydes. Det skal virke, tænker jeg.
Kort fortalt skal jeg gennem hypnosen forestille mig biblioteksgange med positive og negative bøger, som skal guide mig til problemer og løsninger. Problemerne skal jeg brænde, og løsningerne skal jeg huske og tage med videre. Hele tiden fletter Torben ordet ’sukkerfri’ ind.
Jeg har i samtalen inden hypnosen sagt, at jeg fremover hellere vil drikke vand, når trangen til slik kommer. Det er mit mål. Og under hypnosen piller Torben ved netop det. Jeg skal forestille mig slik på arbejdet, som bliver afløst af en enorm lyst til vand.
Jeg bliver tør i munden, når han siger det. Det lyder som hokus pokus, men tørsten rammer mig virkelig. Jeg vågner fra hypnosen, og selvfølgelig står Torben klar med … vand.
Hypnosen er overstået, men hvad skal der til for, at det virker? Torben fremhæver flere ting.
- Hypnose er ikke en genvej. Du skal erkende, at du har et problem. Du skal være villig til at gøre noget ved det, og så skal du være positiv stillet overfor hypnosen som løsning, siger Torben.
Han pointerer samtidig, at skepsis og nervøsitet er helt okay, men troen og viljen til at løse problemet skal være der. Om det virker for mig, finder jeg ud af de kommende dage.

Det er fredag, og jeg skal i byen. Uden sukker. Øl, cidere og vin er udelukket. Hvad gør man så?
Man drikker Skinny Bitch. En drink, der alene på navnet, kan krænke de fleste i dagens Danmark. Det er kort fortalt: Danskvand med vodka.

Det går hurtigt op for mig til festen, at sukkerprojektet igen er et socialt handicap. Jeg har tidligere på ugen oplevet at blive kaldt kedelig, og ved middagsbordet skal jeg have særbehandling for at undgå sukker.
Men også til festen kommer det frem. Uden at skilte med det opdager de fleste til festen, at jeg drikker Skinny Bitch. Jeg går ud i køkkenet for at blande drinken, men da jeg kommer ind for at spille forskellige drukspil, har folk set mig og min pose med vodka og danskvand.
Det bliver et omdrejningspunkt for flere samtaler. Det er fint at være midtpunkt. Det kan alle trænge til nogle gange, men ikke på grund af danskvand med vodka. Det er bare nederen.

Jeg er stadig meget træt, men ellers går det bedre. Lysten til slik er væk – i hvert fald det meste af dagen. Men om aftenen kommer den snigende sammen med uroen i kroppen.
Jeg er på besøg hos min mor og far, der ikke ligefrem skåner mig. Min far knapper kølige sodavand op på stribe i sommervarmen, og min mor ordner slik til aftenbordet. Garagen er stadig fyldt med hundrede kilo slik. Jeg føler mig som en alkoholiker på rundvisning hos Carlsberg.
Her vil jeg lige indskyde, at man ikke kan være afhængig af sukker, ligesom man kan med alkohol og smøger.

Jeg er endnu ikke faldet i. Jeg holder stand og har gjort det hele ugen. Det skal besøget hos mine forældre ikke ændre på.

Du kan sikkert huske, at jeg i et fordomsudbrud kom til at kalde diætister og kostvejledere for broccoli-dikterende frelsere. Det mener jeg selvfølgelig ikke. De er søde. Meget søde.
Men jeg kan mærke, at jeg måske er ved at blive en af dem. Jeg har aldrig tænkt over mine madvaner, og derfor heller aldrig skænket andres en tanke. Generelt mener jeg også, at hver mand skal passe sit. Men når jeg går rundt i supermarkedet, er det blevet spændende at se, hvad andre putter i kurven. Ikke fordi, at jeg skal føle mig klogere, men jeg kan bare konstatere, at der ligger meget i kurven, som jeg ikke må få.
De er formentlig meget bedre til at styre det, end jeg er. Men ser man lidt på statistikken, så er danskerne det folkefærd i verden, der spiser næstmest slik. Kun overgået af Finland.
Hver dansker spiser i gennemsnit omkring otte kilo slik om året. Og det er uden, at vores yndlingsslik – chokolade – er regnet med.

For resten sidder du måske og tænker.
Hypnosen – virker det? Nu er der gået nogle dage, og jeg kan konstatere, at jeg drikker mere vand end før, og at jeg slet ikke tænker på slik i løbet af dagen.
Noget kunne altså tyde på, at det virker. Men der er også sket mange andre ting i ugens løb, som kan have påvirket det. Til Torbens forsvar skal det også lige siges, at jeg kun har fået én behandling. Han anbefaler omkring tre til fire behandlinger for det bedste resultat.

Jeg har det stramt med tandlæger og deres boremaskiner. Jeg har altid haft huller, når det årlige tandlægebesøg skal klares. Nogle gange flere huller på en gang. Jeg er 24 år, og kun en tredjedel af mine tænder er udenfor observation eller uden plastfyldninger. Men min gode gamle tandlæge Peter Boch har ja-hatten på.
- Det er ikke slemt, Michael. Men det kunne være bedre, siger han, mens han roder rundt i munden med værktøjet.
Han fortæller også, at min uvane med sodavand rammer tænderne hårdt. Mine fortænder bliver langsomt kortere og kortere. Så alt i alt er mit sukkerforbrug noget skidt.

Heldigvis har han, hvis man bare hører efter, nogle gode råd til dig (og mig), der vil undgå skader på tænder og dermed også pengepung.
Det er mere hyppigheden end mængden, der skader. I forhold til tænderne er det ligegyldigt om du spiser en eller tre poser slik. Bare du gør det samtidig og ikke spreder det ud over hele dagen. Så kan de gode bakterier, der nedbryder sukkeret i eksempelvis din mad, igen følge med efter dit ædeflip.
Peter fortsætter med at forklare, at det samme gør sig gældende ved sodavand. Da vi for år siden fik sodavand med skruelåg, kunne man se i munden på folk, at der gennem en hel dag konstant flød sodavand ind i munden.

Forresten forklarer Peter, at sukkerfri sodavand også er slemt for tænderne, da det også indeholder syre.
Mod al forventning har jeg ingen huller ved mit tandlægebesøg i år. Det er en kæmpe overraskelse og en meget stor lettelse. For første gang i lang tid lyder regningen på mindre end tusind kroner.
Men der er flere gode nyheder på vej til dig.

Det går fantastisk med sukkerstoppet. Jeg tænker ikke på slik og sodavand, og for første gang i projektet føler jeg mig frisk. Mine kække bemærkninger og smil er tilbage. Og kollegerne spørger, om jeg igen spiser sukker. Men nej – det gør jeg ikke. Jeg må være den gode gamle Michael igen. Sådan!
En følelse af stolthed spreder sig også. Jeg er ved at være i mål med et projekt, der har været en kæmpe udfordring for mig, og jeg har en tro på, at jeg kan nå målet om et sundere forhold til sukker.
Men der er stadig knap to døgn endnu.
Jeg glæder mig vildt meget til to ting, når de fuldstændig sukkerfrie dage slutter. Ketchup og saft.
Grillsæsonen er i fuld gang, og pølser uden ketchup er bare ikke det samme. Jeg savner stadig den søde drik. Jeg kan leve uden sodavand, men sukkerfri saft glæder jeg mig til at få.
Det er en stor udvikling på få dage. Hvis du havde spurgt mig på dag to, ville jeg glæde mig til Cola, Mars og vingummi.
Jeg håber inderligt, at jeg kan holde mit mål.

Ja. Overskriften er måske lidt overdrevet. Men faktisk er det en vild følelse, jeg starter dagen ud med. Jeg føler næsten, at jeg er blevet genfødt.
Jeg havde det fint i kroppen og sindet, inden projektet gik i gang. Og jeg har det også godt nu. Måske har jeg endda mere energi om aftenen, når jeg virkelig mærker efter. Forskellen er, at jeg har byttet sukkeret ud med almindelige måltider.
Men det har ikke været en dans på marcipanroser. Midtvejs var trætheden ved at slå mig fuldstændig ud. Det føltes som spild af liv at tage en lur efter kun få timers arbejde, men det var nødvendigt.
Nu er jeg ovenpå igen og klar til den ”rigtige kamp”. Det lange seje træk mod det helt store mål:
Et sundere forhold til sukker.

En af de bedste erfaringer, som jeg har gjort mig efter projektet med 10 dage uden sukker, er, at jeg nu tænker over, hvad jeg spiser. Jeg er opmærksom på, når der står slik og sodavand på bordet, eller når det ryger i kurven på indkøb.

Jeg oplever, at hvis man først er bevidst om, hvad man spiser, så skal uvanerne nok ændre sig. Alene den læring er hele projektet værd, men jeg har også fået mange andre ting med.

De forskellige eksperter i kost, som jeg har mødt undervejs, er alle kommet med samme råd. Spis ordentligt til dine faste måltider – morgen, middag og aften. Det er et godt råd, jeg har taget seriøst.
Jeg kan mærke, at solid almindelig mad mindsker sukkerlysten utroligt meget. Det var svært, ja nærmest uoverskueligt i starten, og jeg følte virkelig, at jeg blev dumpet af et fly i et ukendt land.
Men allerede efter få dage begyndte jeg at kunne navigere i produkterne og finde løsninger på solide måltider – særligt midt på dagen og om aftenen.
Jeg spiser stadig slik og drikker sodavand, men det er i meget mindre mængder. Seriøst mindre mængder. Jeg skal stadig arbejde på mit forbrug af sodavand, der dog er nede på cirka en dåse om dagen. Men der er langt mellem slikket. Der kan gå dage imellem, at hånden finder vej til slikposen. Det er en fed følelse.
Min fortælling er ved at være slut, men det er rejsen mod et sundere forhold til sukker ikke. Jeg skal hele tiden være opmærksom på, at forbruget ikke eksploderer igen. Uden at være fanatisk. Det ønsker jeg ikke.
Jeg håber, du kunne bruge min fortælling til noget. Måske har du lyst til at kaste dig ud i et projekt med 10 dage helt uden sukker. Det ville være fedt. Jeg har i hvert fald ikke fortrudt. Eller jo – flere gange i løbet af de 10 dage, men her efterfølgende er det klart det hele værd.
Tak, fordi du læste med.
Sideløbende med de ti dage uden sukker har jeg og den dygtige fotograf Pernille Olsson filmet en Youtube-Serie om min fortælling.
Du kan se den her, og jeg lover, at det ikke bare er en gentagelse af denne webdok.