Voldtægt: Aarhusianere løsladt
Tre østjyder sigtet for gruppevoldtægt på hotel
Tre tilbageholdte aarhusianere i en sag om en gruppevoldtægt på et hotel i Vejle er nu løsladt. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.
En 19-årig kvinde anmeldte selv tidligt lørdag morgen, at hun natten til lørdag har været udsat for en massevoldtægt begået af flere mænd på Hotel Scandic.
I alt er fem personer sigtet i sagen.
- Vi har løsladt alle fem, da vi er nået så langt i vores efterforskning, at vi vurderer, at de ikke længere kan påvirke vidner, men vi opretholder sigtelserne, siger vagtchef Bent Hedeager Nielsen.
Den unge kvinde var lørdag til undersøgelser på en retsmedicinsk afdeling.
Alle de tidligere tilbageholdte mænd er først i 20'erne. Tre af dem er fra Aarhus-området, en fra Vejle og en enkelt fra Rødovre.
Alle fem mænd har været indkvarteret på hotellet.