Voldsom bilbrand på p-plads
En bil var totalt overtændt, da brandvæsnet kom frem.
Østjyllands Brandvæsen rykkede natten til mandag ud til en bilbrand i Harlev.
Station Galten rykkede ud og var færdige klokken 00.14 og kunne overlade stedet til politiet.
Branden opstod på en samkørselsplads på Stillingvej.
- Der er tale om en enkelt bil, som er totalt overtændt, da de kom frem, fortæller Kirsten Dyrvig, operationschef i Østjyllands Brandvæsen.
Meldingen kom klokken 23.04. Operationschefen kan ikke sige noget om årsagen.
Brandårsagen er ukendt, men Østjyllands Politi kan ikke afvise, at branden er påsat, og efterforsker nu sagen nærmere.