Virkelighed eller science fiction? Lammede personer bevæger sig med tankens kraft

Et nyt apparat kan gøre, at lamme kan bevæge armene igen. Og ikke ved hjælp af maskiner eller operationer, men ved tankens kraft.

Det lyder måske som noget fra en science fiction-film, men det er resultatet af et projekt fra Aarhus Universitetshospital.

Måler signaler i hjernen

I 2017 gik Jacob Blicher i gang med projektet. Her mødtes han med en forskningsgruppe i Aalborg, der arbejder med signaler i hjernen hos raske mennesker. Der opstod ideen med at lave det samme arbejder med patienter, der er lamme.

Derfor begyndte Jakob Blicher et projekt med muskelsvindpatienter. En sygdom, der kan angribe nervecellerne i hjernen og rygmarven, der sender signaler til musklerne om, at de skal bevæge sig. Og det medfører lammelser.

Projektet skulle undersøge, om disse patienter har de samme signaler i hjernen, som raske har.

- Hos os alle sammen kommer der signaler i hjernen. Dem er vi blevet så gode til at måle, at vi kan måle i hjernen, når vi begynder at forberede os på at bevæge os, før vi gør det, siger lektor på Aarhus Universitetshospital og leder af projektet, Jakob Blicher, til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Vi har kigget på, om de signaler også er der, når man har muskelsvind. Der har vi vist, at de samme signaler er der, selvom man ikke kan bevæge hverken arme eller ben.

Første i verden

Jakob Blicher og resten af forskningsgruppen er de første i verden til at vise, at de her signaler stadig er der hos en større gruppe muskelsvindpatienter, og det, at man kan se signalerne, åbnede op for nye muligheder.

Forskningsgruppen udviklede en form for hjelm med en masse tråde, der fører ned til en mekanisk handske. Når hjelmen opfatter, at personen tænker på at bevæge hånden, sender den signaler til handsken – og wupti. Så kan patienten bevæge hånden, kun ved tankens kraft.

Gennembruddet åbner for, at opfindelsen kan benyttes af flere typer af mennesker, der lider af lammelser. Man skal dog ikke regne med, at alle lammelser nu er kureret.

- Det afgørende punkt er, hvor stor en del af de signaler i hjernen, der er intakte. Hvis det er musklerne, der er ramt, er man ikke syg i hjernen. Hvis man har haft en blodprop i hjernen, kan det være svære, da signalerne muligvis ikke virker, siger Jakob Blicher.

Skal kunne anvendes bredt

Projektet er nu i første omgang ved at nå sin ende. Jakob Blicher vil dog gerne arbejde videre med det, så det kan gøres mere bredt anvendeligt, og måske endda kunne købes i en butik i fremtiden.

- Det er det, vi hele tiden har tænkt kunne være en målsætning. Første skridt har været at vise, at vi kan måle signalerne. Ved årsskiftet skal vi se, hvor vi skal gå herfra, siger han.

Der skal nu kigges på, hvad der skal til for at kunne gøre opfindelsen til et produkt.

- Jeg er læge og har stor sundhedsforståelse. Der er brug for nogle med forståelse for produktdesign. Jeg vil meget gerne fortsætte, men jeg kan ikke gøre det alene, siger Jakob Blicher.