Vinterherberg slår dørene op før tid på grund af pres på varmestuer

Herberget efterlyser også flere frivillige, der vil være med til at gøre mad klar og skabe god stemning.

Aarhus Vinterherberg har søndag aften slået dørene op for byens hjemløse. Og denne gang sker det før tid.

Herberget skulle egentlig først åbne senere på måneden, men på grund af stort pres på byens varmestuer har man valgt at åbne tidligere end planlagt.

VIDEO: Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse Kristian Würtz (S) var blandt andet med til åbningen af Vinterherberget. Det foregik ikke ved at klippe en rød snor - men i stedet ved at rive et lagen over.

Vinterherberget er et tilbud, der er specielt rettet mod udenlandske hjemløse, der er i Danmark for en kortere periode. De kan nemlig ikke overnatte på etablerede varmestuer i Aarhus, da det kræver dansk sygesikring.

- Det er lige bidende koldt, uanset hvor man kommer fra, og det er vigtigt, at der er en dør, der står åben, så alle i Aarhus har en seng at sove i, lyder det fra Kristian Würtz (S), der er rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune.

På herberget kan de hjemløse få aftensmad, morgenbrød, varm kaffe og en varm seng at sove i.

VIDEO: I denne video kan du få en kort rundvisning på herberget af Søren Christensen, der er leder hos Aarhus Vinterherberg.

Efterlyser flere frivillige

Det er tredje år i træk, at Kirkens Korshær, Blå Kors, Røde Kors, Aarhus Domprovsti og Aarhus Kommune går sammen om at drive vinterherberget.

Herberget har fem personer ansat svarende til to fuldtidsstillinger, men drives ellers af en række frivillige.

quote Jeg kan godt lide at komme herned og hjælpe til, og at man med en relativ lille indsats kan gøre en stor forskel, som man kan se med det samme.

Jan Flaathen Hansen, frivillig, Aarhus Vinterherberg

En af dem er Jan Flaathen Hansen, der har været frivillig i fire sæsoner.

- Jeg kan godt lide at komme herned og hjælpe til, og at man med en relativ lille indsats kan gøre en stor forskel, som man kan se med det samme, siger han.

Med den tidlige åbning efterlyser herberget nu flere frivillige. Her er ens vigtigste opgave at gøre maden klar, skabe god stemning og sørge for, at de hjemløse får en god nats søvn.       

Aarhus Vinterherberg består af 22 sengepladser og har åbent hver aften fra klokken 20.30 og til næste morgen klokken 08.30.
Aarhus Vinterherberg består af 22 sengepladser og har åbent hver aften fra klokken 20.30 og til næste morgen klokken 08.30.
Badesø Knudssø

Badning frarådes: Lort fundet i badevandet

torden

Kraftige byger med risiko for skybrud rammer dele af Danmark lørdag

Skolebørn

play Bliv vaccineret inden skolestart, siger Brostrøm. Men hvad mener forældrene?

Småfest

play Første dag med Småfest: Rammerne er mindre, men festivalstemningen er i top

Trafikulykke Grenåvej

Tre tilskadekomne efter lang og voldsom trafikulykke: Bil endte på taget af to andre

Børn i børnehave

play Professor: Vi bør kigge på vaccination til små børn

Dagens mest læste