Vinder af Fællesskabspris uddelte lagkager som tak for støtte
Varm Velkomst har i anledning af, at projektet har modtaget Fællesskabsprisen været rundt til alle de uddannelsesinstitutioner, der har vist deres opbakning
I dag var der Othello-lagkager på vej fra Søren Frichs Vej i Aarhus til forskelige uddannelsesinstitutioner rundt i byen.
For halvandet år siden gik Thomas Vovemod, der er stifter af Varm Velkomst, rundt med hatten i hånden til uddannelsesinstitutionernes ledelse og spurgte, om de ikke vil bakke op om hans eksperiment.
- Vi ville skabe mindre ensomhed i Aarhus og skabe flere aktive medborgere, siger Thomas Vovemod.
Det projekt har givet Thomas Vovemod og kollegaerne Fællesskabsprisen 2017.
Styrker fællesskabet
Prisen bliver givet til personer og projekter, der bidrager til at styrke fællesskabet. Og det har projektet Varm Velkomst fået mange nytilflyttede unge aarhusianere til at føle.
- De får dig til at føle, at du er en del af byen. De får dig til at føle dig velkommen, og de tænker meget over, hvordan de kan få dig til at føle dig hjemme, siger Agostina Gomez, der arbejder som tjener i Aarhus.
Othello-lagkagerne gik til de uddannelsinstitutioner, der bakkede op om projektet.
Varm Velkomst har afholdt 33 velkomstaftener for nye borgere siden 2016. Der har været tilmeldt 1000, hvoraf cirka halvdelen er fra hele verden. Resten fra rundt i Danmark.
I videoen øverst i artiklen kan du se hele mere om overrækkelsen af lagkagerne.
Fællesskabsprisen
Fællesskabsprisen arbejder for at finde og hylde personer og projekter, der bidrager til at styrke fællesskabet.