Ville tjekke radiator: Tricktyv stjal fra 92-årig kvinde

En 92-årig kvinde fra Aarhus fik lørdag stjålet 400 kroner, da hun blev udsat for tricktyveri

Lørdag eftermiddag blev en 92-årig kvinde fra Aarhus udsat for et tricktyveri ved hendes bopæl på Skanderborgvej.

Hun blev kontaktet af en mand, der påstod, at han kom fra udlejer og skulle tjekke en radiator.

Manden bad kvinden om at gå ind i stuen og skrue op fra radiatoren, mens han var rundt i de øvrige rum i lejligheden. Han spurgte også efter nogle bankoplysninger, som han skulle bruge til udlejer, og det afslog kvinden at give ham. 

Herefter forlod manden lejligheden. Da han var væk, opdagede kvinden, at der manglede 400 kroner fra hendes pung.

- Det er en fremgangsmåde, vi ofte ser. Enten udgiver de sig for at være hjemmehjælper, varmeaflæser eller lignende, som skal hjælpe med et eller andet, siger vagtchef ved Østjyllands Politi Peter Hunniche. 

I grafikken herunder kan du se, hvor i Østjylland tricktyverierne fandt sted i 2017:

Hver fjerde dag blev der begået tricktyveri i Østjylland i 2017. De røde prikker på grafikken viser hvor i Østjylland, de blev begået.
Hver fjerde dag blev der begået tricktyveri i Østjylland i 2017. De røde prikker på grafikken viser hvor i Østjylland, de blev begået.

Ofte ældre borgere

I tilfældet på Skanderborgvej gik det ud over en 92-årig kvinde, og ifølge politiet er det ofte de ældre borgere, der er ofre for tricktyveri.

- Det går ofte ud over ældre medborgere. De kommer under påskud af et eller andet og skaffer sig adgang til boligen, siger vagtchefen, og fortsætter: 

- Det er trist og træls, at man på den måde udnytter ældre medborgeres godhed.

Hos politiet lyder opfordringen, at man skal være varsomme med at lukke nogen ind, hvis man ikke på forhånd har en aftale eller fået information, om at de kommer.

Signalement

20210413161112343_1000

Aarhusiansk ejer forsvarer Nemlig.com - men ser med stor alvor på kritik

IMG_9700

Se omdiskuteret historisk bygning blive revet ned

20201204-122023-L-1920x1277we

Miljøminister efter sigtelse: - Det er helt uacceptabelt

legeplads sandkasse

Trods mistrivsel blandt busbørn: 48 kommende skoleelever tvinges væk fra den lokale skole

SAS fly

Folketinget indgår aftale om lempede rejserestriktioner

Leif Jensen

Fusion på standby efter svindelsag: - Jeg ved ikke, hvor det ender