Ville dræbe hustru - begik selvmord
Familietragedie: Én død og én hårdt såret
Tidligt lørdag morgen fik Østjyllands Politi et alarmopkald og rykkede derfor ud til en adresse i en landsby vest for Aarhus.
På ejendommen fandt politiet husets 61-årige mandlige beboer død og husets 57-årige kvindelige beboer hårdt såret.
Ifølge Østjyllands Politi er der tale om en familietragedie:
- Politiets tekniske undersøgelser har vist, at der er tale om en familietragedie, og at manden har forsøgt at slå hustruen ihjel, og derefter har han taget sit eget liv, oplyser Østjyllands Politi.
Den 57-årige kvinde var i livsfare, da hun blev fundet på stedet, men efter at være blevet opereret er hun nu blevet erklæret udenfor livsfare.
Østjyllands Politi modtog alarmopkaldet natten til lørdag klokken 04.47.
Østjyllands Politi ønsker ikke kan kommentere sagen yderligere på nuværende tidspunkt.