Vild vandring: Ægtepar er gået fra Italien med to æsler

En svensk kvinde, en italiensk mand og deres to æsler har gået 2300 kilometer fra det nordlige Italien

00:38

I går blev borgere i Framlev ved Aarhus mødt af et besynderligt syn. Et svensk-italiensk ægtepar kom gående med deres to æsler, og slog sig ned ved en mark for at tage et velfortjent hvil.

Kvartetten har gået 2300 kilometer i æseltempo siden marts fra det nordlige Italien. Det har de gjort for at komme ned i gear, og netop derfor har de også valgt æsler som deres følgesvende. Ifølge ægteparret er de nemlig langsomme dyr, som ikke kan stresses.

- Den her tur handler om at slappe af, men også at skabe en modvægt til det tempo, som alting foregår i i dag. Alting skal gå så stærkt, og folk er stressede. Derfor besluttede vi os for at gøre det modsatte, siger svenske Helena Kågemark.

Læs også Shitstorm mod Cirkus Trapez: Forargelse over tynde heste

Ægteparret har gået mellem ti og tyve kilometer om dagen siden afgangen fra Italien for et halvt år siden, og de planlægger at ende deres lange gåtur i Göteborg, Sverige.  

- Vi mødtes for nogle år siden, da vi arbejdede på et teater. Så blev vi gift, og nu går vi gennem livet sammen, siger italienske Carlo Magnani.

Læs også Skolehunden Falco er en rigtig læsehest

Parret og deres to firbenede kompagnoner har overnattet på lokale gårde og ejendomme langs de europæiske landeveje.

Øverst i artiklen kan du se et kort interview med ægteparret - og få et glimt af deres to firbenede følgesvende.