Vil selv besøge restauranter

Borgmester Jacob Bundsgaard glæder sig over nykårede michelinrestauranter i Aarhus

01:25

1 af 2

Det skal ikke gå ubemærket hen, at Aarhus torsdag har fået tre michelinrestauranter. Det gør borgmester i Aarhus Kommune Jacob Bundsgaard (S) klart.

Se også: VIDEO: Stjernen er i hus

- Det betyder, at Aarhus er et af verdens stærkeste fødevareklynger nu også bliver manifesteret på gastronomien, siger Jacob Bundsgaard til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Selv har han ikke haft fornøjelsen af at spise på en af de nykårede michelinrestauranter, men han ser han frem til at besøge en af dem i den nærmeste fremtid:

Se også: Michelin-miraklet Gastromé

- Jeg har faktisk allerede en aftale, jeg har fået i julegave - et besøg på en restaurant. Det er nu ikke en af dem, der fik en stjerne, men jeg skal på Miró som det næste, og så tror jeg, jeg vil prøve at se, om jeg ikke kan få sparet sammen til at tage en tur på en af dem, der har fået en stjerne, siger Jacob Bundsgaard.

De tre restauranter, der i dag modtog en michelinstjerne er Frederikshøj, Gastromé og Substans.

Se også: Substans: Det er kæmpestort

Derudover fik de to restauranter Hærværk og Pondus en Bib Gourmand, som er en anerkendelse til en restaurant, der serverer vellavet mad til en rimelig pris.

Se et interview med Jacob Bundsgaard i videoen øverst på siden, hvor han også fortæller, hvad michelinstjernerne betyder for Aarhus.