Vil afbryde samarbejde

Presset mod det privat-drevne ældrecenter Bøgeskovhus i Viby vokser dag for dag

Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten i Aarhus Byråd vil afbryde samarbejdet med Forenede Care, der står for driften af plejecentret Bøgeskovhus i Viby.

- Min tålmodighed er brugt op, jeg tror ikke på, at de kan drive det sted, så vi kan være tilfredse med den pleje, de ældre får derude, siger Ango Winther, der er næstformand for Sundhed- og Omsorgsudvalget i Aarhus Kommune.

TV 2 | ØSTJYLLAND har tidligere fortalt, at behandlingen af de ældre beboere har fået kritik af både pårørende, embedslæge og kommunens egne kontrollanter.

Se: Ny kritik af Bøgeskovhus

Kommunen har en mulighed for at opsige kontrakten pr. 1. september, og det mener Ango Winther, at kommunen bør gøre, og SF bakker op.

- Det er en helt forfærdelig situation, som jeg synes, de står i. Det er svært at se nogen vej fremad for Forenede Care. Det synes jeg ikke, vi kan være bekendt over for de beboere, der bor derude, siger Jan Ravn Christensen, der er medlem af Sundhed- og Omsorgsudvalget for SF.

Venstre vil først tage stilling til spørgsmålet, når Bøgeskovhus bliver diskuteret på udvalgets møde 17. august.

Se også: Leder genkender ikke kritik

- I Venstre er det sådan set underordnet, om det er den kommunale service, eller om det er den private service, der leverer. Det der er bundlinjen for os, det er, at vi skal have en rigtig god, kontrolleret og ordentlig pleje til vores ældre, siger Gert Bjerregaard, der er politisk ordfører for Venstre.

I dag fik TV 2 | ØSTJYLLAND denne kommentar fra Forenede Care.

- Jeg synes stadigvæk, at man kan sige, at Bøgeskovhus er rigtig godt på vej. Der kommer ny ledelse, og jeg synes, man skal afvente og se udvalgsmødet den 17., siger Thomas Nistrup, der er administrerende direktør for Forenede Care.

Se hele indslaget om Bøgeskovhus i videoen øverst på siden.

Rikke Christensen

playMor frygter for søns trivsel efter skolebesparelser

Bare Vin

play SoMe-shopping hjælper trængte virksomheder: Vin-banko og fremvisning af tøj hitter

Michael Aastrup Jensen

Politiker om rejse til Dubai: Jeg passede mit job

Skærmbillede 2021-01-22 kl. 09.15.49

play 2020 slog alle rekorder: Travlhed som aldrig før på genbrugsstationerne

20201123-124830-L-1920x1338we

Britisk variant spreder sig i Danmark

20181016-152953-3-1920x1261we

Ny omfartsvej udvides med et ekstra spor