Vidner til færdselsuheld søges
Bilist kørte over for rødt, ramte cyklist og flygtede
31. okt 2015, kl. 10:29
Mere end 30 dage gammel
En 22-årig cyklist blev fredag aften kl. 23.30 kørt ned, da han ville krydse Vesterbro Torv i Aarhus Midtby.
En mandlig bilist kørte frem for rødt lys i krydset ved Vesterbro Torv og ramte derved den 22-årige cyklist, der kom kørende ad Langelandsgade mod syd.
Efter ulykken flygtede bilisten med høj hastighed ad Vesterbrogade mod øst, og derfor vil Østjyllands Politi gerne i kontakt med vidner, som har set færdselsuheldet fredag aften.
Cyklisten blev efterfølgende behandlet på skadestuen.
Politiet kan kontaktes på tlf. 114