Video: White Pride infiltreret af 21-årig
Charlotte Johannesen infiltrerede i ti måneder det nazistiske miljø i Århus. I dag lever hun under jorden af frygt for repressalier.
Det var efter et meget groft overfald på en ven, at den 21-årige pige besluttede sig for, at gå undercover i det nazistiske miljø i Århus. Det skriver Århus Stiftstidende.
Jeg har gjort noget. Jeg har forhindret overfald. Nazisterne kaster en skygge over Århus. Med bogen håber jeg, at jeg kan skubbe til politikerne, stadion, AGF og byens natteliv. Der er brug for, at alle forholder sig mere konsekvent til nazisterne og deres voldelige ideologi, siger Charlotte Johannesen til Århus Stiftstidende.
I dag udkommer hendes bog "Forklædt som nazist, hvor hun fortæller om sit møde med personerne i White Pride. Den 21-årige pige har siden sin undercover-mission levet i skjul, fordi hun frygter at blive overfaldet.