VIDEO: Mød manden der satte Aarhus på jazzens verdenskort

Jørn Okbo har beskæftiget sig med jazz hele sit liv. Han er trommeslager og står bag et hav af initiativer, der har været med til at sætte Aarhus og omegn på jazzens verdenskort.

- Man kan ikke have det skidt, når man lytter til jazzmusik, lyder det fra jazzmusikeren Jørn Okbo, inden har slår over i et stort grin.

Og det er helt tydeligt, at det er ord, han efterlever i allerhøjeste grad.

Der er jazz i manden. Både i mimikken, gestikken og i hans ungkarlehybel i Aarhus Nord, hvor CD’er, plakater og instrumenter fylder fra væg til væg og gulv til loft.

Jazzen har præget hele Jørn Okbos liv. Han voksede op med en far, der var violinist og kapelmester og øvede sig på jazzviolin i hjemmet. Til stor inspiration for den lille dreng, der senere selv ville tage passionen for jazz op som trommeslager.

- Jeg har lyttet til jazz, fra jeg kunne gå og klappe i takt. Det er hjertet, der har bestemt, fortæller Jørn Okbo til TV2 ØSTJYLLAND.

I videoen nedenfor kan du se TV2 Østjyllands portræt af Jørn Okbo.

VIDEO: Der er ikke mange aarhusianske jazz-arrangementer som Jørn Okbo ikke har været involveret i. Fra koncerter over talkshows til foredragsvirksomhed, og sågar som forfatter til "Livet på Jazzbar Bent J". Se hele portrættet af Jørn Okbo her.

Jazzen har kun kortvarigt været udfordret af en ungdommelig flirt med pigtråd.

Derefter vendte jazz-nørderiet retur, da Jørn Okbo rejse til Canada i 10 år, hvor jazzen blev til levebrød. Blandt andet i æteren for canadisk jazz-radio.

Jørn Okbo boede 10 år i Canada og arbejdede på en canadisk jazz-radio.
Jørn Okbo boede 10 år i Canada og arbejdede på en canadisk jazz-radio. Foto: Privatfoto

Radiodisciplinen tog Jørn Okbo med hjem til Smilets By. Først med en times ugentlig jazz-radio - og så med hele musikken.

- ”Hvorfor faen Jørn? Hvorfor starter du ikke din egen radio?”, spurgte de. Så startede jeg en lille forening og fik sendetilladelse, og så etablerede jeg så min egen lille radio, som jeg kaldte Jazzbutikken, fortæller Jørn Okbo.

Ikke bare i æteren – men også live udfordrede han det aarhusianske musikpublikum. Blandt andet i det, dengang, spritnye musikhus som ellers primært var til klassisk musik.

Jørn Okbo etablerede sin egen jazz-radio station, som han kaldte Jazzbutikken.
Jørn Okbo etablerede sin egen jazz-radio station, som han kaldte Jazzbutikken. Foto: Privatfoto

Jazzbar med musik, røg og røverhistorier

Der er i det hele taget ikke mange aarhusianske jazz-aktiviteter gennem tiden, der ikke har et Okbo-aftryk.

Han har været involveret i Jazzselskabet og Aarhus Jazzklub. Har styret talkshows ved Aarhus Jazzfestival. Og holder i dag Jazzforedrag om musikken og legenderne, krydret med indslag fra sin omfattende CD-samling.

Jørn Okbo har brugt mange timer af sit liv på jazzbaren, Bent J, der nu er lukket og genopført i Den Gamle By.
Jørn Okbo har brugt mange timer af sit liv på jazzbaren, Bent J, der nu er lukket og genopført i Den Gamle By.

En markant del af det aarhusianske jazzliv har Jørn Okbo foreviget i: Livet på Jazzbar Bent J. En bog fuld af jazzmusik, røg og røverhistorier fra det legendariske spillested, som efter lukningen i Nørre Allé er blevet genopført i Den Gamle By.

I de mange timer ved stambordet på jazzbaren blev alle elementer af musikken behørigt vendt og drejet. Nu er Jazzbaren kommet på museum, og de nye generationers kærlighed til jazzmusik er på tilbagetog.

Jørn Okbo spiller fortsat trommer i jazz-trioen Swing Street.
Jørn Okbo spiller fortsat trommer i jazz-trioen Swing Street. Foto: Privatfoto

Men med jazz-trioen Swing Street er Jørn Okbo ”Still Going Strong”. Der vil være jazz i hans krop og sind indtil den dag, han ikke skal være her mere:

- Jeg håber, at der er nogen, der kommer og spiller en lille jazz-melodi, når jeg ligger der i kisten, eller hvor fanden jeg nu ligger henne. Eller - det er jo pisse lige meget, for jeg kan jo ikke høre det alligevel vel?, siger han, og bryder endnu en gang ud i et stort grin.

Du kan få hele historien om Jørn Okbo og hans swingende jazz-rejse i videoen øverst i artiklen.

DSC_0062

Fakkeloptog mod coronarestriktioner slutter fredeligt

96f50bfe-ee7a-4c4d-a549-2f3b20c5c7f8

Antal indlagte falder, men stor genåbning vil være "leg med ilden", advarer overlæge

IMG_9091

play Er der plads til flere borgere i Balle?

Højskolerute

play Få inspiration til din gåtur i solen

Vaccine dosis.

Bopæl har betydning for vaccinetid: Region vil nu genoverveje kriterier

Vaccine

Vaccineeksperiment forløb gnidningsfrit