Video: Hylder dronning Elizabeth med kæmpemaleri

Graffitikunstner Eske Touborg har været i gang med spraydåserne på Marselisborg Lystbådehavn. Et kæmpe maleri af dronning Elizabeth er resultatet.

Nyheden om den engelske dronning Elizabeths død torsdag fik den aarhusianske graffitikunstner Eske Touborg til at tænke store tanker om en hyldest.

- Hun var en sej dame. Så det vil jeg gerne ære på en eller anden måde. Hun er bare en vild historie.

Da Eske Touborg så nyheden om den engelske regents død, tænkte han straks, at det kunne være sjovt at male hende. Også selvom portrætter ikke er hans stærkeste side.

- Det er lidt af en udfordring, jeg har givet mig selv, konstaterer han.

En vild person

Han har et atelier på Marselisborg Lystbådehavn, hvor han i øjeblikket går og maler på ting til hans næste udstilling.

- Jeg kunne godt lige bruge et afbræk og lave noget helt andet. Og så synes jeg bare, at hun er så vild en person, som har gjort så meget for så mange. Prøv at tænk at have været i live gennem 15 premierministre og siddet på tronen i 70 år. Det ville jeg gerne ære, siger han.

Derfor gik han fredag eftermiddag i gang med portrættet. Resultatet kan du se her.

Sådan ser det færdige maleri ud.
Sådan ser det færdige maleri ud.