VIDEO: AGF-fans tog Silkeborg-søerne til away
Hjejlens bådplads blev til AGF-fans’ legeplads lørdag
Klokken 16.00 lørdag eftermiddag tager Silkeborg IF imod AGF i et østjysk opgør.
AGF har markeret udebaneturen med at komme forbi ad vandvejen.
Derfor var der cirka 70 AGF-fans, der havde lejet en af rutebådene på Silkeborg Søerne, så de kunne ankomme til byen med stil.
Læs også
Kampen mellem Silkeborg IF og AGF er temmelig vigtig for begge hold. Silkeborg IF er stadig uden sejr i Superligaen, og en hjemmekamp mod mildt sagt svingende AGF er en kærkommen mulighed til at få ændret den statistik.
For AGF’s vedkommende kom man lidt ovenpå igen efter to nederlag i træk, heraf det ene 0-7-ydmygelsen mod Brøndby, da man fik en 3-1-sejr over FC Nordsjælland i sidste spillerunde.
Læs også
Du kan følge kampen live i tekst fra klokken 16.00 her på Tv2oj.dk.
Se AGF's fans ankomme ad vandvejen i videoen øverst i artiklen.