VIDEO: 78-årige Henny har solgt grønt på marked hele sit liv
9. aug 2020, kl. 19:16
Mere end 30 dage gammel
Hvis du har handlet på markedstorvet på Ingerslev Boulevard, har du formentligt mødt 78-årige Henny Margrete Pedersen.
Lige så længe hun har levet, har hun solgt grøntsager på markedet.
Læs også
Se de opfindsomme fester: Smukfest genopstår i danskernes haver
- Begge mine hold bedsteforældre har også stået herinde, så vores slægt går over 100 år tilbage, fortæller Henny Margrete Pedersen.
Hun har været på markedet, da det foregik med hestevogne, og hun har været her som 10-årig, da det bare var hende og hendes bror, der drev boden.
- Vi cyklede herind og så blev varerne kørt herind af en vognmand, og så skulle vi have udsolgt, for vi kunne ikke have det med hjem på vores cykler, siger Henny Margrete Pedersen.
Mød Henny Margrete Pedersen i videoen øverst.