Verdens bedste pigekor
Dobbelt op på guld til Aarhus Pigekor ved VM i kor
14. jul 2014, kl. 17:32
Mere end 30 dage gammel
Aarhus Pigekor kan nu bryste sig af at være verdensmestre i pigekor. Det blev koret i weekenden ved et kæmpestævne med 30.000 deltagere i Letlands hovedstad, Riga.
- Det var lidt overraskende og vi havde slet ikke regnet med det, siger dirigent Helle Høyer Vedel til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Pigekoret tog en overbevisende sejr foran de 15.000 publikummer, da de fik 92,63 point ud af 100 mulige.
- Det er bare kæmpestort og det er dejligt at være i verdenstoppen, siger Helle Høyer Vedel.
Aarhus Pigekor vandt desuden guld i kategorien Sakral Musik.