Verden har et plastikproblem - og Henrik har selv set det

Med millioner i ryggen skal et nyt forskningscenter finde løsninger på verdens plastikproblem, og problemet er både virkeligt og voksende, fastslår grundlægger af miljøorganisationen Plastic Change.

Tirsdag kom det frem, at Aarhus Universitet har fået bevilget 57 millioner kroner af Novo Nordisk Fonden til et forskningscenter, der skal finde løsninger på problemer med store mængder plastik på kloden, men hvor stort er verdens problem med plastik egentlig?

Ifølge EU sejler der alene i verdenshavene 150 millioner tons plastik rundt.

Det lyder af meget, og det er meget, for faktisk fylder det tilsammen et areal på størrelse med Afrika.

quote Vi har sejlet i områder på Stillehavet, hvor der flyder en fejebakke og opvaskebalje forbi hver tiende meter

Henrik Beha Pedersen, stifter af miljøorganisationen Plastic Change

Store dele af plastikken har samlet sig fem steder rundt omkring på kloden som en slags plastik-øer, og det skønnes, at øerne vokser med op mod 12 millioner tons hvert år.

Fordelt på fem 'øer' sejler 150 millioner tons plastik rundt i verdenshavene, anslår EU, og øerne fylder samlet et areal svarende til det afrikanske kontinent.

Spørger man Henrik Beha Pedersen, stifter af miljøorganisationen Plastic Change, der har sejlet på verdenshavene og set forureningen med egne øje, er udfordringerne akutte.

- Jeg er simpelthen tosset over det. Vi har en fantastisk, helt unik, flot klode, som har været her i millioner af år, og på 70 år har vi fuldstændig forurenet vores smukke klode med det her materiale, siger han.

For tre år siden tog han turen over vandet fra Danmark til Indonesien, og her gik det for alvor op for ham, hvilket problem det er, hele kloden står med.

Henrik Beha Pedersen stiftede i 2014 miljøorganisationen Plastic Change, der arbejder for at ændre verdens problem med eksempelvis plastik i verdenshavene (arkivfoto).
Henrik Beha Pedersen stiftede i 2014 miljøorganisationen Plastic Change, der arbejder for at ændre verdens problem med eksempelvis plastik i verdenshavene (arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

På den lange tur var det kun to af dagene, familien ikke oplevede at se plastik i vandet.

- Vi har sejlet i områder på Stillehavet, hvor der flyder en fejebakke og opvaskebalje forbi hver tiende meter.

Men det blev endnu mere tydeligt inde ved kysterne, hvor al plastikken ender.

- Det bliver ligesom gylpet op af havet. Det er her, vi bliver konfronteret med det tæt på land, siger han.

- Jeg er rasende på mine vegne og på mine børns vegne over det. Det er det her, vi giver videre til de kommende generationer, siger han.

Forskning skal finde enzymer

Derfor skal de massive problemer med plastik altså løses. Håbet er, at det nye forskningsprojekt kan finde en opskrift til at nedbryde plastik. Og den har professor Daniel Otzen fra Aarhus Universitet fået 57 millioner kroner til at finde frem til.

- Verden er ved at drukne i plastik, og vi ved ikke, hvordan vi skal håndtere plastikkrisen. Verden producerer så meget plastik, at vi ikke kan følge med og gøre noget ved det. Plastikken hober sig simpelthen op, og vi er nødt til at få styr på problemet, sagde han tirsdag i en pressemeddelelse.

quote Vi har en fantastisk, helt unik, flot klode, som har været her i millioner af år, og på 70 år har vi fuldstændig forurenet vores smukke klode med det her materiale

Henrik Beha Pedersen

Det våben, der skal tage kampen om med plastikken, er faktisk ganske naturligt. For det er nemlig enzymer, der både findes i mennesker, dyr og planter, som skal være omdrejningspunktet for det nye centers forskning.

Forskningen kommer til at udvikle enzymer, der kan nedbryde plastik. Og Daniel Otzen tror på, at enzymer kan være nøglen til en løsning.

- Det gode ved enzymer er, at det er bæredygtigt. Og det er ikke giftig kemi, siger han.

De 57 millioner kroner, projektet har fået tilført, kommer fra Novo Nordisk Fondens Challenge Programme og rækker til seks års forskning.

Men det er ikke nok at sætte sin lid til enzymer - der skal store kræfter til at rette op på forureningen, lyder det fra Henrik Beha Pedersen fra Plastic Change.

- Jeg har svært ved at tro på et enkeltstående projekt, som man kan slippe løs. Det er en stor drøm, at vi kan slippe et eller andet løs ude i naturen, der så kan klare alle vores dårlige handlinger.

Mød Daniel Otzen, der skal stå bag forskningscentret i Aarhus, her: