Venskab, jazz og sød musik
Derfor vender jazz-sanger tilbage til Aarhus
Han er amerikaner, og hans hjerte banker for jazz-musikken. Et hjerte, som også banker en smule for Danmark.
Jazz-musikeren Kurt Elling har gennem årene rejst mange gange tværs over Atlanten for at besøge musikerne fra Aarhus Jazz Orchestra.
Musikerne og den garvede sanger har nemlig udviklet et personligt venskab, som handler om meget mere end bare musik.
- Det sker, at jeg får nye venner, som dem jeg har her i Aarhus, men det sker ikke ret tit. Af en eller anden grund kommer vi godt ud af det med hinanden, siger Kurt Elling til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Kurt Elling er ikke hr.-hvem-som-helst. Han er for 13. år i træk blevet året til verdens bedste mandlige jazz-sanger af det amerikanske tidskrift Downbeat.
I dag mødte han endnu engang op for at øve med de aarhusianske musikere - og hvis man spørger ham selv, bliver det langt fra den sidste gang:
- Hvis jeg ikke hopper ud fra en bro eller bliver ramt af et tog. og de iøvrigt vil have mig igen, vil det være en glæde for mig at komme tilbage,
Kurt Elling har i tidens løb spillet mere end 30 koncerter med Klüvers Bigband, som er bandets tidligere navn.
Se et tv-indslag fra dagens prøver øverst på siden.