Utrygge borgere leder efter bedre løsninger fra politiet

Beboerne i det sydlige Aarhus savner mere tilstedeværelse fra politiet

02:02

Natten til tirsdag ung mand skudt i benet, og umiddelbart derefter blev visitationszonerne i Rundhøj og Rosenhøj genindført kun ni dage efter, at de i første omgang var udløbet.

Skyderierne og urolighederne har også gjort borgerne utrygge i deres nabolag.

- Den her del af byen er der ikke mange, der føler sig tryg i, siger Jesper Olesen fra Hasselager. 

Læs også Politiet: Vi vil gøre det trygt at færdes i området

Det bliver mere og mere utrygt herude, og man overvejer, om man skal blive boende herude, supplerer Michelle Holmelund Pedersen fra Højbjerg.

Her savner man mere tilstedeværelse fra politiet, og nævner at visitationszonerne alene ikke løser problemet, på trods af at politiet mener, at det er et godt redskab til den fremadrettede efterforskning.

- Det er fint, at de gør opmærksomhed på, at de er her, og at de sætter fokus på det, men jeg tænker ikke, at det bliver en løsning på problemet, siger Michelle Holmelund Pedersen. 

Læs også 28-årig ramt af skud: Politiet genindfører visitationszoner

Derfor efterspørger borgerne en mere langsigtet løsning.

- Vi patruljerer derude i det omfang, vi finder nødvendigt. Både i uniform og i civil, så vi er der på flere forskellige niveauer og på flere forskellige tidspunkter, siger Jan Andersen, politiinspektør hos Østjyllands Politi.

Se hele indslaget i videoen øverst i artiklen.