Utilfredse forældre i stor demo - hør hvad de fremmødte politikere siger

Vi bliver vi nødt til at lade politikerne forstå, at vi mener det, lyder det fra forældreorganisation.

Der er behov for minimumsnormeringer i daginstitutionerne.

Det var det klare og entydige budskab, da børn og forældre søndag var samlet til en demonstration i Botanisk Have i Aarhus. 

Det er forældrebevægelsen "Hvor er der en voksen?" som står demonstrationen, der blot er en af mange i landet.

En af medarrangørerne af søndagens demonstration, Mette Bach Larsen fra Aarhus Forældreorganisation, mener, at minimumsnormeringer kan blive en realitet i fremtiden. 

VIDEO: Børn bliver sat i bokse og tabt på gulvet, lyder det fra talskvinde for "Hvor er der en voksen?", Sophie Mogensen.

- Vi nærmer os et folketingsvalg, så nu bliver vi nødt til at lade politikerne forstå, at vi mener det. Uanset hvem den nye regering kommer til at bestå af, så vil vi have skrevet børnene ind i regeringsgrundlaget, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Søndagens arrangement er støttet af en række organisationer – herunder FOA og BUPL som deler kravet om, at børn bør sikres et minimum af voksne i deres dagligdag. 

Det siger politikerne:

VIDEO: Kirsten Normann Andersen og Britt Bager er uenige om minimumsnormeringer. Venstre har foreslået en børnplan, mens SF ikke har meget til overs for, at flertal at landets borgmestre er imod minimumsnormeringer.
VIDEO: Hvis Lars Løkke Rasmussen vil have Kristendemokraternes mandater efter valget, skal han give nogle penge til børnene, lyder det fra partiets konstituerede forrmand, Isabella Arendt. 
VIDEO: Kommuner skal have lov til at prioritere, så der eventuelt skal være flere pædagoger i Gellerup end i Skåde, mener Anne Sophie Callesen fra De Radikale.