Uroligheder med kniv ved Marselisborg Lystbådehavn
Uroligheder blandt mand og kvinde førte til snitsår ved Marselisborg Lystbådehavn
Politiet var torsdag eftermiddag til stede på havnen ved Marselisborg. Dette skete i forbindelse med uroligheder blandt to personer.
Læs også
- Det, vi kørte ned til, var nogle uroligheder mellem to personer. En mand og en kvinde, som er en del af misbrugsmiljøet. Der var også en kniv involveret, hvor manden har fået nogle overfladiske snitsår i benet, forklarer Janni Lundager, kommunikationsmedarbejder hos Østjyllands Politi til TV2 ØSTJYLLAND.
Episoden skete omkring parkeringspladsen mellem Tangkrogen og Marselisborg Lystbådehavn. De to personer kom ikke alvorligt til skade, men er blevet kørt på sygehuset.
- De er begge to kørt til Skejby for nærmere undersøgelse, fortæller Janni Lundager.