Ups: Se stor bue kollapse da kronprins Frederik løb i mål

Kronprins Frederik var mandag i Aarhus, hvor han deltog i årets Royal Run-motionsløb. Til sidst var der dog problemer i målområdet.

Alt var gået godt til årets Royal Run i Aarhus.

Men lige da kronprins Frederik var på vej i mål, faldt en stor, oppustet bue sammen og gjorde det svært for løberne at færdiggøre ruten.

Derfor måtte frivillige træde til for at holde buen oppe, så kronprinsen og de andre deltagere kunne komme i mål.

Kronprinsen kom ikke længe efter i mål og udtalte, at han var glad for at løbe ruten, som han kender godt fra sin tid som studerende i Aarhus i 1990'erne.

I videoen øverst i artiklen kan du se situationen med den kollapsende målbue, sådan som den udspillede sig på TV 2's livesending.