Universitetsrektor: Regeringens ide er naiv

Regeringen vil udflytte tusinder af studiepladser fra blandt andet Aarhus Universitet, men det bygger på en naiv forståelse, mener rektor Brian Bech Nielsen.

Det vækker spørgsmål og undren i Aarhus, at regeringen lægger op til at flytte mange uddannelsespladser ud af byen, ligesom det ifølge udspillet skal ske i de andre store universitetsbyer.

Aarhus Universitet skal, hvis forslaget får flertal i Folketinget, enten skære ti procent af optaget på dets uddannelser eller rykke den samme mængde ud af byen.

Det er universitetets rektor Brian Bech Nielsen skeptisk overfor, og han kalder det naivt at tro, at så mange studiepladser bare kan flyttes.

Ifølge ham skal nogle afgørende forudsætninger være på plads.

- Det første er, at der rent faktisk er studerende de steder, som ønsker at læse dér og søge ind på uddannelserne, siger han til TV2 ØSTJYLLAND

- Det andet er, at vi kan få økonomien til at hænge sammen. Og det sidste er, at fordi vi udbyder forskningsbaserede uddannelser, så skal der være et forskningsmiljø. Og det er der ikke så mange steder på nuværende tidspunkt.

- Så derfor er jeg noget betænkelig ved den tilgang, afslutter han.

Byen over studiet

Heller ikke fra de studerendes side udtrykkes der begejstring for regeringens udspil.

- Aarhus er en fantastisk studieby, som vi er glade for at have, så vi er naturligvis ærgerlige over at på den måde at blive tvunget – mod de studerendes vilje – til at flytte pladser ud af byen, siger Marie Vedel Dall, formand for Studenterrådet ved Aarhus Universitet.

- Vi ved, at de studerende rigtig gerne vil læse i Aarhus, og mange vælger også byen, før de vælger studiet.

Forhandlingerne om det nye udspil skal efter planen indledes til efteråret.

Regeringens udspil har fået modspil fra et af dens normale støttepartier, Radikale Venstre. Her udtaler uddannelsesordfører Katrine Robsøe sig om ideen.


Soundbox Soundboks Anlæg højtaler Musik Botanisk Have Støj

Regler for soundbokse skærpes: Nu skal der være ro alle dage klokken 20.00

krukken_randers.jpg

play Skaberen af Randers’ ikoniske kobberkrukke er død

Skærmbillede 2021-06-17 kl. 20.06.13

play Mindeværdig kamp: Danmark taber i Eriksen-hyldest

202485714_530418468305364_6297141153694246627_n

play VIDEO: Østjyske fodboldfans i rørende hyldest til Eriksen

20200325-134454-2-1920x1279we

Rejserestriktionerne lempes markant - danskerne kan tage på sommerferie i hele EU

jonas sloth fjernvarme laurbjerg

Familie spildte 60.000 kr. på den billigste løsning: Nu stiger priserne

Dagens mest læste