Unge vil have ny fest for mangfoldighed: Politikerne siger nej

Aarhus’ Børne – og Ungebyråd har stillet forslag til byrådet om en årligt tilbagevendende mangfoldighedsfejring. Politikerne roser forslaget – men afviser.

Aarhus skal være vært for en stor, årlig fest for homoseksuelle, forskellige etniciteter, kønsidentiteter og forskelligheder i det hele taget.

Det mener i hvert fald Aarhus Kommunes Børne - og Ungebyråd, der har foreslået Aarhus byråd at lave en årligt tilbagevendende mangfoldighedsfejring, der skal udfordre fordomme og diskrimination.

I motivationen til forslaget skriver de:

- Børne- og ungebyrådet oplever desværre, at fordomme og diskrimination lever i bedste velgående – også i Aarhus. Dette er både rettet mod mennesker med en anden kulturel eller religiøs baggrund, LGBT-personer og andre, der er en del af en minoritet i Danmark.

- Vi mener, at disse fordomme bør udfordres, og at Aarhus Kommune har en forpligtelse til at bidrage til at fordommene nedbrydes.

Men politikerne har afslået forslaget.

Kommunal fejring batter ikke

Sagen har været behandlet i Byrådet og efterfølgende i Børn og Unge-udvalget, hvor der har været ros til Børne- og ungebyrådets fokus på at nedbryde diskrimination og fordomme, men ikke opbakning til at løse udfordringerne ved at lave en årlig mangfoldighedsfejring.

Anders Winnerskjold fra Socialdemokratiet var mandag aften i vores studie til at forklare, hvorfor kommunen ikke vil lave fejringen.

Derfor mener Borgmesterens Afdeling ikke, at der skal laves en årlig mangfoldighedsfejring, men at Byrådet i stedet bakker op om de mangfoldighedsarrangementer og fejringer, der allerede finder sted, som for eksempel Aarhus Pride:

- Det er et super sympatisk forslag. Men grundlæggende handler vores afslag om, at det ikke skal være politikere eller embedsmænd, der skal igangsætte sådan en fejring. Det skal komme fra foreninger og organisationer, og så skal vi støtte op om det, siger Anders Winnerskjold, næstformand for Børn – og Unge-udvalget i Aarhus Kommune, til TV2 ØSTJYLLAND.

Han mener, at der hvor Aarhus Kommune kan gøre en forskel for mangfoldigheden, er i driften af kommunen:

- Jeg tror ikke en kommunal fejring batter så meget. I stedet skal vi altid have fokus på mangfoldighed i driften af kommunen. Hvis vi skal ændre mindset, er det nogle andre ting der skal til. Som for eksempel et rummeligt arbejdsmarked med plads til den man er og et natteliv, hvor man ikke bliver diskrimineret, siger Anders Winnerskjold.

Mere fokus på mangfoldighed

Der er dog også opbakning at finde for forslaget i byrådet.

Rådmand for Kultur og Borgerservice, Rabih Azad-Ahmad (Radikale Venstre) mener, at der skal gøres mere for at sætte fokus på mangfoldigheden i Aarhus Kommune:

- De unge har ret i, at der skal mere fokus på mangfoldigheden. Det er vigtigt, at mangfoldighed er et tilbagevendende tema og noget, vi i højere grad italesætter systematisk.

quote Det er vigtigt, at man virkelig føler sig tryg i, hvem man er, uanset om man er 5, 20, 25 eller 15 år

Mads Stubkjær Madsen

- For eksempel ved at have en årlig mangfoldighedsdag, hvor mangfoldigheden ikke bare fejres – men også italesættes på kulturinstitutioner, daginstitutioner og skoler, siger Rabih Azad-Ahmad til TV2 ØSTJYLLAND.

Han fremhæver, at han i 2012 selv stillede forslag om at lave en mangfoldighedsdag:

- Mangfoldighed skal der være hver dag. Men når man vælger at afsætte en særlig dag til det, så er det i højere grad i fokus. Selvom vi fejrer Mors dag, elsker vi jo også vores mor hver dag, siger Rabih Azad-Ahmad.

Unge mangler fokus

Den manglende opbakning fra størstedelen af byrådet ærgrer Mads Stubkjær Madsen. Han er 2. viceborgmester i Børne- og Ungerådet i Aarhus kommune, og han fortæller, at de ”virkelig har brugt lang tid på forslaget.”

- Det er vigtigt, at man virkelig føler sig tryg i, hvem man er, uanset om man er 5, 20, 25 eller 15 år, siger han.

- Jeg synes, det er et rigtig godt forslag, men jeg vil hellere invitere de unge mennesker med til priden, lyder det fra Mona Linaa, der er talsperson for Aarhus Pride.
- Jeg synes, det er et rigtig godt forslag, men jeg vil hellere invitere de unge mennesker med til priden, lyder det fra Mona Linaa, der er talsperson for Aarhus Pride.

Og selvom man fra Aarhus Pride byder de unge velkommen i deres fejring, mener han ikke, at det er godt nok. Fokus skal være mere specifikt på de unge.

- Nogle unge har det ikke godt mentalt, når de ikke føler sig trygge i deres krop, og derfor skal vi fejre, at det er helt i orden at være forskellig, og man skal bare være den, man er, siger Mads Stubkjær Madsen. 

130220_roegfri_psyk.jpg

Psykiatri-Listen får fire kandidater: - Det er en rigtig god start

Aarhus Universitet

Landets bedste skal forske i hjerte-kar-sygdomme i Aarhus

DemensCentrum Aarhus

play Listen over hårdt ramte plejehjem vokser: - Desværre er det ikke vaccinen, der har vundet kapløbet

mikkel_rasmussen_psykiatrilisten.jpg

Psykiatri-Listen i møde tirsdag formiddag: - Jeg håber, der kan være plads til os ved næste valg

Bilka VS detailhandel

play Handelsekspert: Det bliver ikke corona, men dårlig service, der dræber detailhandlen

Gynge

Børn i voldsramte familier er hårdt ramt af nedlukning