Unge i Aarhus skal lære om sugardating i skolen

Flere unge vælger at sælge seksuelle ydelser. Derfor tilbydes elever i de ældste klasser nu et undervisningsforløb om prostitution, dating og grænser.

De seneste år har historier om sugardating fyldt mange medier.

Historierne handler ofte om ældre mænd, der dater og har sex med yngre kvinder, der til gengæld får gaver, middage og dets lige.

Historierne er også nået til Aarhus Kommune, der nu har indgået et samarbejde med RedenUng om et nyt særligt undervisningsforløb for elever i de ældste klasser.

Alle aarhusianske folkeskoler kan nu tilmelde sig forskellige undervisningsforløb, som blandt andet gør de unge i de ældste klasser klogere på prostitution, sugardating og hvordan man respekterer både sine egne og andres grænser. 

Baggrunden er, at flere og flere unge angiveligt ifølge flere undersøgelser sælger seksuelle ydelser som nøgenbilleder og dates.

Børne og Unge Rådmand Thomas Medom (SF)
Børne og Unge Rådmand Thomas Medom (SF) Foto: Aarhus Kommune

Jeg tænker, at samfundet bevæger sig, og det gør sex og seksualitet også. Derfor skal seksualundervisningen også modernisere sig, siger Thomas Medom (SF), rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune, til TV2 ØSTJYLLAND.

Risikerer I ikke, at I giver nogle unge gode ideer?

- Der er jo ingen tvivl om, at den kultur, hvor billededeling, sugardating og flirt og sex online er der, og det er en del af at være ung i dag. Jeg er ikke nervøs for, at vi sætter noget i gang. Og kan vi gøre, at der er færre, der farer vild i det eller ender i noget rigtig skidt som prostitution eller deler billeder, så er det kun vigtigt og godt, at vi kan gøre det.

Gennemtænker ikke deres handlinger

Ifølge Børn- og Ungerådmanden har de flere gange fået henvendelser i byrådet fra de unge selv om bedre og mere seksualundervisning.

Og det får de altså nu.

Det er undervisere fra den nyopstartede ungeindsats RedenUng Aarhus, der vil komme ud i de ældste klasser. 

De rådgiver unge mellem 18 og 30 år blandt andet omkring seksuelle grænser, og de får flere henvendelser fra unge, der fortryder, at de for eksempel har solgt et nøgenbillede.

quote Der kan være en person, der sidder og onanerer til et billede. Og mange unge kan blive helt paranoide og tænke: Er det min klasselærer eller fodboldtræner.

Sheila Bakhshi, ungekoordinator, RedenUng Aarhus

- Rigtig tit har man tænkt, at man kunne sende et nøgenbillede uden ansigt, men det, man ikke har gennemtænkt, er, hvem modtageren er - er det en person, der vil afpresse dem? Det kan være en person, der sidder og onanerer til et billede. Og mange unge kan blive helt paranoide og tænke: Er det min klasselærer eller fodboldtræner eller bare få en dårlig følelse i kroppen bagefter, fortæller ungekoordinator i RedenUng Aarhus, Sheila Bakhshi, til TV2 ØSTJYLLAND.

Alle undervisningsforløb varer to timer og inddrager eleverne med både aktiviteter og dialog, hvor de kan diskutere emner som egne og andres grænser, tabuer, salg af nøgenbilleder, sikker netdating og seksuelle gråzoner.

For dem er det vigtigt, at deres undervisning ikke er dømmende.

Deres mål er at fortælle de unge, hvor de kan få hjælp, hvis de for eksempel har sendt et nøgenbillede. 

- Det kan være, at man har solgt et nøgenbillede. Så hjælper vi med at snakke om det og hjælper dem med at tage kontakt til politiet eller sætte en samtale i stand med deres forældre.

befamle sexisme metoo

playByråd vil undgå sexisme: Disse regler gælder nu

130220_roegfri_psyk.jpg

Psykiatri-Listen får fire kandidater: - Det er en rigtig god start

Magnus Heunicke

Kontakttallet falder til 0,6 - men for britisk mutation er det på 1,16

COVID 19 LIVE
Vaccine

liveblog2844 er færdigvaccineret

Aarhus Universitet

Landets bedste skal forske i hjerte-kar-sygdomme i Aarhus

Bilka

play Mindre butikker til de store: Vær fair og luk for salg af non-food