Ung mand flygtede og gemte narko i legehus

En 19-årig mand forsøgte tirsdag at stikke af fra politiet, fordi han var i besiddelse af store mængder narko. Gemmestedet blev dog afsløret

Helt tilfældigt kørte en patrulje fra Østjyllands Politi forbi en gruppe unge i Aarhus-bydelen Hasle. Pludselig begyndte en af mændene at løbe, da han så betjentene. Derfor gik en politijagt ind på manden, som da også viste sig ikke at have helt rent mel i posen.

I poser viste han sig nemlig at have noget helt andet end mel.

- Det var jo mistænkeligt, at personen – en 19-årig mand – valgte at stikke af, så uden at vide hvorfor han gjorde det, løb betjentene efter ham. I første omgang lykkedes det den unge mand at undslippe ved at hoppe over et pigtrådshegn, siger kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi, Jakob Christiansen, til TV2 ØSTJYLLAND.

Betjentene gav imidlertid ikke op og fortsatte med at lede og tilkaldte en hundepatrulje. En borger, der havde set manden løbe væk, ledte samtidig politiet i den rigtige retning.

- Da betjentene nåede en legeplads i boligområdet Præstehaven, lod de hunden snuse rundt. Den fik hurtigt færten og fandt kort efter den 19-årige, der gemte sig i et legehus. Her gemte han sig med flere salgsposer med hash og skunk, siger Jakob Christiansen.

Han blev derfor anholdt og sigtet for at være i besiddelse at euforisende stoffer med henblik på at sælge det videre.

I første omgang stod gruppen af mænd på Fuglebakkevej i Hasle omkring kl. 21.30.

s1.jpg

Vejrskifte midt på ugen sender storm og regn til Danmark

img_6113.jpg

Rapport: Det lokale supermarked har omsætningsfremgang med lukkede grænser

Skærmbillede 2021-03-07 kl. 19.21.56

Kira og Anne Margrethe har været isoleret i et år

Mathilde Sjuusk rapper

play VIDEO: Mathilde kedede sig under corona - så hun begyndte at rappe

060321 Senfølger Marathonløber 1930 VTR.00_02_09_00.Still001

play Smittet for et år siden: Joan er stadig hæmmet af senfølger

Smukfest

play Aflyste festivaler presser teltleverandør i knæ