Ung mand berøvet og slået i ansigt: Politiet søger vidner
Østjyllands Politi søger vidner, der kan have set eller kendskab til et røveri begået mod en ung mand.
Det blev en ubehagelig nat for en ung mand, da han var på vej hjem fra en bytur i Aarhus.
Han blev nemlig stoppet op af tre mænd i et lyskryds ved Viborgvej Frydenlunds Allé.
De tre mænd gik pludselig ud foran den 23-årige, der sad på sin cykel, og omringede ham.
Læs også
Ifølge den 23-årige sagde den ene af de tre mænd, at han skulle give ham alt, og det fik den unge mand til at række ham sin telefon.
Den ene af de tre mænd skulle have taget telefonen ud af hånden på den 23-årige, hvorefter han gengældte med et slag i hovedet.
Derefter forsvandt de tre mænd fra stedet.
Læs også
Den 23-årige mand anmeldte det til Østjyllands Politi, og nu vil politiet gerne høre fra eventuelle vidner, der kan have set røveriet eller de tre mænd kort før klokken 03.30 natten til fredag.
Det oplyser det i døgnrapporten.
Det er kun den ene af de tre mænd, der var på stedet, som den 23-årige kunne beskrive mere detaljeret.
Læs også
Gerningsmanden beskrives som:
- Mand
- Ikke etnisk dansk af udseende
- 15-20 år gammel
- 175 cm høj
- Mørk i huden
- Talte arabisk
- Var iført en grå hættetrøje med hætten trukket op over hovedet
Du kan kontakte politiet på telefon 114.