Ung mand anholdt for drab

En 29-årig mand fra Åbyhøj er mandag formiddag blevet anholdt i en aktion i Midt- og Vestjyllands politikreds. Han er mistænkt for drab på en 21-årig.

En person er afgik ved døden på Kappelvænget i Aarhus V Foto: Øxenholt foto

En 29-årig mand fra Åbyhøj er mandag formiddag blevet anholdt i en aktion i midt- og vestjyllands politikreds.

- Vi har over en længere periode være fokuseret på en mistænkt i sagen. Ham har vi i en periode forsøgt at finde, og det er lykkedes i dag ved en politiaktion i dag, fortæller Michael Kjeldgaard, som er politiinspektør for Østjyllands Politi til TV2 ØSTJYLLAND.

På baggrund efterforskningen har Østjyllands Politi ledt efter den 29-årige mand de seneste dage. Han mistænkes for at have dræbt en 21-årig mand på Kappelvænget den 25. september.

Politiet kan ikke komme nærmere ind på, hvorfor han var mistænkt.

Læs også 21-årig dræbt af skud - Politiet søger vidner

- Under efterforskningen blev han mere og mere interessant for os, og derfor har vi ledt efter ham, og nu anholdt ham i en koordineret anholdelse, som gik gnidningsfrit, fortsætter han.

Den 29-årige mand blev mandag ved 11.44-tiden anholdt i sin bil på rasteplads Hærvejen på den midtjyske motorvej øst for Give i et samarbejde med Midt- og Vestjyllands Politi.

Anholdelsen gik uden dramatik. Han vil nu blive overleveret til Østjyllands Politi, og det forventes, at han tirsdag vil blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.

Begravelsen af den 21-årige

Østjyllands Politi var torsdag eftermiddag massivt til stede ved Vestre Kirkegård i Aarhus i forbindelse med begravelsen af den 21-årige mand, der blev dræbt den 25. september.

Læs også Massivt politiopbud ved begravelse

Drabet på den unge mand er det fjerde drab i Aarhus siden sommer. Politiet mener, der er tale om en verserende konflikt i det kriminelle miljø i Aarhus, det er dog ikke klart, hvor mange af drabene, der kan relateres direkte til konflikten. 

Østjyllands Politi kan dog ikke oplyse, om drabet på den 21-årige er banderelateret. Lige nu arbejder de efter flere motiver.