TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
14. maj 2022, kl. 11:06
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Undervandsorkester mistede alt efter vandskade - nu vil de spille igen

En konkurs ødelagde et livsværk, men nu håber det usædvanlige orkester at genopstå med støtte fra fans og følgere.

Instrumenterne er speciallavede til at kunne spille under vand.
Instrumenterne er speciallavede til at kunne spille under vand. Foto: Charlotta de Miranda
  • Maja Kærhus MAKJ
    Maja Kærhus Jørgensen
    Lokalreporter i Aarhus Kommune

En løs slange i et akvarium kostede sidste år det aarhusianske undervandsorkester Between Music alt. Efter en længere forsikringssag blev det erklæret konkurs. 

Men nu vil det usædvanlige orkester kæmpe sig op til overfladen igen.

Musikerne, der er kendt over hele verden for sine koncerter under vand, forsøger i øjeblikket at samle penge ind, så de kan tage ud at spille igen, fortæller Robert Karlsson, der var med til at danne orkesteret i 2012.

- Vi håber, at vi kan rejse os igen efter denne her frygtelige konkurs. Vi har mange fans og følgere, der gerne vil hjælpe, og derfor har vi valgt at lave en crowdfunding, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Between Music består af fem musikere og har turneret siden 2016.
Between Music består af fem musikere og har turneret siden 2016. Foto: Charlotta de Miranda

Orkesteret, der også er et kunstprojekt, synger og spiller på specialbyggede instrumenter under vandet i store vandtanke. Det har de gjort gennem mange år, men til en koncert for tre år siden, gik det galt. 

Skader for 4,7 millioner

Den skæbnesvangre koncert foregik på et museum i Tyskland i 2019. Her havde orkesteret på grund af en række søjler ikke mulighed for at tage deres normale sikkerhedsforanstaltninger. 

quote
Det er et livsværk, vi har bygget op, og det er forfærdeligt, at alt bliver taget fra en.
Robert Karlsson

Musikerne spiller, mens de er sænket ned i nogle store akvarier, der normalt er placeret på en sikkerhedsbakke - netop for at undgå lækager. 

- Så var der en nat, hvor en slange løsnede sig, og der løb 1500 liter vand ud på gulvet og ned i den restaurant, der lå under, siger Robert Karlsson. 

- Vi har aldrig haft en skade før eller efter. Vi har altid denne her bakke, der kan samle op, hvis der sker noget.

Her kan du høre, hvordan undervandsorkesteret lyder:

Køkkenet stod ikke til at redde, og da forsikringen mod forventning ikke ville dække skaden, der løb op i 4,7 millioner, skabte det store økonomiske problemer for orkesteret. En stævning fra restauranten blev dødsstødet, og orkesteret blev erklæret konkurs i december sidste år.

- Det er et livsværk, vi har bygget op, og det er forfærdeligt, at alt bliver taget fra en, siger Robert Karlsson.

Søjlerne på museet forhindrede, at den store bakke, orkesteret normalt har under vandtankene, i at ligge der.
Søjlerne på museet forhindrede, at den store bakke, orkesteret normalt har under vandtankene, i at ligge der. Foto: betweenmusic.dk


Måtte aflyse koncerter i Norge og New York

Konkursen har betydet, at orkesteret har aflyst en koncert i Norge og sagt nej til en forespørgsel om at komme til New York.

Men der er lys forude. For de første donationer har allerede sikret, at orkesteret har kunnet købe deres instrumenter tilbage.

- Det er fantastisk, at vores specialbyggede instrumenter er reddet. Næste trin er at sørge for, at vi kan komme ud på turné igen, siger Robert Karlsson.

Orkesteret har rejst rundt og optrådt med undervandskoncerten AquaSonic.
Orkesteret har rejst rundt og optrådt med undervandskoncerten AquaSonic. Foto: Jens Peter Engedal

Håbet er, at det bliver muligt at spille til en festival i Schweitz, fortæller han.

Det er indtil videre lykkedes at indsamle lidt over 170.000 danske kroner. For at komme ordentligt i gang skal orkesteret dog gerne op omkring 300.000. 

Ifølge musikeren er det nemlig et omfattende og dyrt projekt at tage ud som undervandsorkester. Pengene skal derfor gå til forsikringer, bogholderi og juridisk rådgivning. 

Der er endnu ikke sat en slutdato for indsamlingen, men orkesteret håber, at nå målet inden for de næste uger, så det kan planlægge næste koncert på festivalen.

facebook twitter mail

Læs også

  • rotte

    Ø er gennemhullet af rotter – med høtyve og hunde skal de nu fordrives

  • påkørt betjent Stefan Nymann Silkeborgvej vanvidsbilist

    Overvældende støtte til påkørt betjent - indsamling sætter rekord

Mest sete

  • Rebecca Steffin

    Rebecca må ikke få biologiske børn, selvom hun gerne vil

  • Min Købmand Laurbjerg studerende elregning

    Smarte studerende fik købmands elregning til at rasle ned

  • Hjælp! Hvor er mine penge?
    Bjarne Frost Jensen

    I december fik Bjarne en regning, der væltede det hele

  • AUH Drone Aarhus Universitetshospital

    I dag står regionen skoleret i kræftsag

  • Nordlys

    Se østjydernes flotte billeder af nordlyset i aftes

  • østjyllands politi

    Bilsælger får tre års fængsel i sag om momssnyd og luksusbiler

  • uheld kanalvej

    Frontalt sammenstød spærrede vej

  • Fregatten Jylland

    Fregatten bliver reddet af stort millionbeløb

  • Hjælp! Hvor er mine penge?
    Bjarne Frost Jensen

    I december fik Bjarne en regning, der væltede det hele

  • auh

    Sundhedsøkonom frygter, at kræftsag "er toppen af isbjerget"

  • Rebecca Steffin

    Rebecca må ikke få biologiske børn, selvom hun gerne vil

  • Politi politibil

    Politiet bankede på i går - i dag fik han over to års fængsel

  • Henrik Rejnholt

    - Vi skal ikke have flere lig på bordet, inden det her bliver løst

  • Frygter flere dødsulykker når skolebørn skal krydse stor vej

  • 200622 Vanvidskørsel dødskrydset

    Vilde tal afslører massive problemer i dødskryds

  • Hjemløse mindsted Christina Strauss

    Hjemløse får mindested: - Jeg har været til over 100 begravelser

  • kokain aarhus havn

    Hash gemt i en flæskesteg: Smuglere afsløres på stribe trods kreative løsninger

  • Nordlys Norddjurs

    Se billederne: Vildt nordlys over Østjylland

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok